I Florida, USA står Richard Henry Patterson tiltalt for at have kvalt sin kæreste, Francisca Marguinez, til døde, men i retten har manden forklaret, at det hele er en misforståelse.
Den 65-årige Patterson har bekræftet, at Francisca Marguinez ganske rigtigt døde af kvælning, men hævder samtidig, at hun blev kvalt, mens hun gav ham oralsex.
I retten har Richard Henry Patterson nemlig forklaret, at han er udstyret med en meget stor penis, og at det var den, som hans kæresten fik galt i halsen og blev kvalt af.
Den tiltalte Richard Henry Patterson. Politifoto
Tilmed har Richard Henry Pattersons advokat, Ken Padowitz, bedt om juryens tilladelse til, at hans klient må vise sit kolossale lem for juryen, så de selv kan få syn for sagen.
Forsvarsadvokat har understreget, at en sådan fremvisning er ’essentiel’ for, at juryen kan forstå Richard Henry Pattersons påstand.
Skulle jurymedlemmerne takke nej til den særprægede præsentation at den påståede kæmpe-penis, så overvejer Ken Padowitz at få lavet en afstøbning af sin klients tissemand, som efterfølgende kan fremvises i retten.
Francisca Marguinezs død fandt sted i oktober 2015, efter parret havde datet i cirka fire måneder.
I november 2015 blev Richard Henry Patterson anholdt og sigtet for drabet, og siden har den – eftersignede – veludrustede 65-årige forsøgt at påberåbe sig sin udskyld.
Den afdøde Francisca Marguinez. Politifoto
Richard Henry Patterson blev anholdt efter han smsede til sin datter og sin ven, at ’han havde gjort noget slemt’ og at han ’var så ked af det’.
Han skrev også, at han havde ’kvalt’ (choked) Francisca Marguinez, men har siden lagt vægt på, at han ikke skrev ’taget kvælertag’ (strangled).