- Nu kan det fandengalemig være nok!
Sådan starter jordemoder Stina Kruse Skov et langt indlæg på sin facebookvæg, som er blevet liket og kommenteret af tusindvis af læsere.
Dagens.dk har fået lov til at dele hendes indlæg, hvor hun forklarer:
- I dag vågnede jeg op til en facebook-hyldest af to falckreddere, der have ageret jordemødre til en uventet hurtig fødsel. Det var en dejlig historie om de to hverdagshelte, som professionelt og jordnært havde skabt den nødvendige tryghed for en fødende, der ikke kunne nå at komme på fødegangen. Den nybagte familie takker redderne, og over 1.000 mennesker deler opslaget, mens ca. 30.000 ’liker’.
Den positive historie blev dog hurtigt overskygget, forklarer Stina videre:
- I går vågnede jeg op til en mail fra ledelsen på den fødeafdeling, hvor jeg er jordemoder. Mailen tikkede ind om formiddagen på selvsamme dag, hvor hele afdelingen (eller dem der ikke var i vagt) skulle afholde årets brag af en (selvbetalt) sommerfest. Nu skal der spares. Igen. Eller igen igen. Eller igen igen igen. Eller...
- I forgårs vågnede jeg op til nyheden om, at de penge (tiltrængte millioner), som, efter jordemødres opråb i medierne, blev lovet og øremærket de fortravlede og underbemandede fødeafdelinger, nu formentlig er blevet taget af bordet igen. Løftet, som blev givet sidste efterår, gav kortvarigt jordemødrene en lille åndehul i hverdagspresset. Det gav os et håb om, at tiderne ville skifte, og omsorgen kunne blive bedre. Men med ét blev det håb nu revet fra os igen, skriver Stina Kruse Skov.
Falckredder-historien trådte derfor i baggrunden til fordel for en negativ følelse, fortæller hun:
- Så det er også med følelsen af sorg, at jeg læser den solstrålehistorie om falckredderne. En sorg over, at færre og færre synes at få mulighed for at opleve SÅ tryg og fin en fødsel og en rolig start på livet. Jordemødre har råbt op igennem en lang årrække efterhånden, men der bliver fortsat sparet og drevet stordrift (og rovdrift) på fødslerne.
- Det er også med en følelse af bitterhed, at jeg skriver denne tekst. Bitterhed fordi jeg engang havde den såkaldte romantiske forestilling om livet som jordemoder. Den forestilling skulle hurtigt blive pillet af mig.
Hun skriver yderligere:
- For det er et benhårdt, udmattende, krævende og også utaknemmeligt job. Det er fysisk opslidende med dårlige arbejdsstillinger og et meget presset arbejdsmiljø. Vagter på alle timer af døgnet og alle årets dage. Det er følelsesmæssigt drænende og kræver rummelighed hos alle de mennesker, der står dig nær. Og det synes nærmest skamfuldt blandt jordemødre og jordemoderstuderende, hvis man havde forestillet sig andet om livet som jordemoder. Gud forbyde det, hvis man havde en romantisk forestilling om jordemoderlivet.
- Men vi skal FANDENGALEMIG ikke glemme de romantiske forestillinger! Midt i alle de besparelser. Midt i virvaret. Midt i udbrændtheden. Midt i alle de krævende og underbetalte timer langt ud på natten, hvor vi gentagne gange har måttet undskylde med tårer i øjnene, at vi ikke kan være mere til stede på fødestuen, fordi der simpelthen ikke er hænder nok. Midt i det hele må vi ikke glemme de romantiske forestillinger, som gjorde os til jordemødre dengang. De forestillinger, som driver os og skaber de gode fortællinger og solstrålehistorierne. De forestillinger som er billederne på, hvordan det hele burde være. De skal fandengalemig ikke også tage de romantiske forestillinger fra os!
- Lønnen har vi undværet. Vilkårene har vi overlevet i. Undskyldninger har der været nok af, for jeg vil kunne se de fødende i øjnene. Jeg vil ankomme med ro, med overskud, smil og glæde hver eneste gang, jeg ser en gravid eller en fødende. Jeg vil holde hende i hånden og trække vejret med hende langt ud på natten, og jeg vil have tid til at berolige og kramme den kommende far. Jeg insisterer på den gode omsorg, den fyldige kommunikation, det kendte ansigt, kontinuiteten, nærværet og den uendelige tryghed hele vejen gennem graviditet, fødsel og spædbarnets første dage. Jeg insisterer på en ordentlig og taknemmelig løn og nogle rimelige arbejdsvilkår, for ellers går jeg. Og jeg håber at mine jordemoderkolleger går med, for nu kan det fandengalemig være nok!
Hun håber på, at hendes opråb vil vække sympati hos danskerne, så andre vil sprede budkskabet om, at nok er nok. Se hele opslaget nedenfor her:
(function(d, s, id) { var js, fjs = d.getElementsByTagName(s)[0]; if (d.getElementById(id)) return; js = d.createElement(s); js.id = id; js.src = "//connect.facebook.net/en_US/sdk.js#xfbml=1&version=v2.3"; fjs.parentNode.insertBefore(js, fjs);}(document, 'script', 'facebook-jssdk'));
Nu kan det fandengalemig være nok!I dag vågnede jeg op til en facebook-hyldest af to falckreddere, der have ageret...
Posted by Stina Kruse Skov on Saturday, August 29, 2015Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler:
