Hundefrisør åbner midt om natten for at hjælpe: Tre timer senere er forvandlingen total

Ane Sørensen

374 uger siden

|

19/10/2017
Viralt
Foto: BGE Grooming
Foto: BGE Grooming
En amerikansk hundefrisør handlede straks, da hun så hunden Lucky, som havde akut brug for hendes hjælp.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hunden Lucky var i en horribel stand, da han blev fundet efterladt nær et dyreinternat i Oviedo i den amerikanske stat Florida.

Lucky var både døv og blind, og hans pels var så sammenfiltret, at han knap nok kunne gå.

Det skriver ABC News.

Sent om aftenen faldt hundefrisøren Kari Falla over et hjerteskærende opslag om den forsømte hund på Facebook og besluttede sig straks for at komme ham til undsætning:

- Jeg tilbød straks min service gratis og bad dem om at møde mig på min salon med det samme. Jeg tog min pyjamas af, hoppede i tøjet og tog hen på min salon, hvor jeg begyndte at forberede mig på hundens nødbesøg, siger Kari Falla til ABC News.

Omkring midnat dukkede Lucky op på salonen. Han måtte bæres ind, fordi han ikke selv kunne gå. Kari Falla kunne med det samme se, at der skulle handles meget hurtigt:

Artiklen fortsætter under billederne.

Foto: BGE Grooming

Foto: BGE Grooming

- Jeg vidste, at han havde brug for at blive klippet med det samme, for når pelsen er så filtret, kan det nedsætte blodgennemstrømningen og stoppe cirkulationen. Jeg vidste, at hver sekund talte for at redde ham, før hans ører og hale rådnede op. Hvem ved, hvor længe, han havde set sådan ud. Hunden havde svære smerter på grund af den filtrede pels. Han kunne ikke mærke det, når du klappede ham, siger Kari Falla til ABC News.

Foto: BGE Grooming

Tre timer, en barbering og to loppekure senere var Kari Falla endelig færdig med Lucky. Ifølge hundefrisøren kom han ind med et deprimeret udtryk og en lugt af død.

Artiklen fortsætter under billederne.

Foto: BGE Grooming

Foto: BGE Grooming

Men da Lucky forlod salonen timer senere, var det med en logrende hale.

Efterfølgende er Lucky kommet i pleje hos en familie, som tager sig af ham, til han finder et blivende hjem.

Hvalpen Rocco døde i frygtelig ulykke i sit hjem: Knust ejer advarer mod skjult fare