Hun var vildt forelsket i sin kæreste, indtil han prøvede at rive hendes tunge ud

Ane Sørensen

412 uger siden

|

25/01/2017
Viralt
Foto: Privat
Foto: Privat
Amerikanske Carleigh Hagers parforhold endte på dramatisk vis, da hendes kæreste gennem to år angiveligt udsatte hende for alvorlig fysisk vold.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

For et par måneder siden blev 25-årige Carleigh Hager angiveligt overfaldet af sin kæreste Ryan Cameron. Ifølge hendes familie blev den unge kvindes tunge delvist revet over under det brutale optrin, som skulle have fundet sted på parrets badeværelse.

Nu fortæller amerikanske Carleigh Hager om det parforhold, som endte på dramatisk vis.

Det skriver Daily Mail.

I oktober måned blev Carleigh Hager bragt på hospitalet med en lang række fysiske skader. Dagens.dk skrev dengang om det voldsomme overfald her. Hendes tunge var delvist revet over, hun havde en blødning i hjernen og 20 bidemærker rundt omkring på kroppen.

Carleigh Hager. Foto: GoFundMe

Carleigh Hager kunne ikke spise fast føde i flere uger, og tre måneder efter overfaldet fortæller den unge kvinde, at hun endnu ikke har fået sin smagssans tilbage.

Ryan Cameron slog hende, tog kvælertag, bankede hendes hoved ind i en dørkarm og forsøgte at bide hendes næsetip af. 

Midt i det hele skulle Carleigh Hager være besvimet, og da hun kom til sig selv igen, fik hun øje på en kvindelig betjent, som stod bøjet ind over hende. 

Carleigh Hager. Foto: GoFundMe

Carleigh Hager og Ryan Cameron mødte hinanden ved en fest for to år siden. Carleigh Hager har fortalt, hvordan hun med det samme faldt for den nu 26-årige mand. Hun håbede på, at de to en dag skulle giftes med hinanden, og hun var helt igennem lykkelig.

Men forholdet udviklede sig ifølge den unge kvinde til at være præget af både fysisk og verbal vold, men når hun ville slå op med Ryan Cameron, truede han hende med at slå hende ihjel, og samtidig var hun flov over situation. Så flov at hun end ikke fortalte sin familie om volden.

Nu har Carleigh Hager en besked til andre kvinder, som føler sig fanget i et parforhold af en voldelig partner:

- Lad dem aldrig fortælle dig, at du ikke er noget værd, at du ikke har et sted at gå hen. Lad dem ikke tage humøret fra dig og fortælle dig, at du ikke er pæn, at du ikke kan gøre noget, siger Carleigh Hager til Daily Mail.

Ryan Cameron blev efterfølgende anholdt og tiltalt for vold mod sin kæreste. Hans retssag begynder 6. februar 2017.

Carleigh Hager. Foto: GoFundMe

Lørdag blev der holdt en fest til ære for Carleigh Hager. Formålet med den festlige begivenhed var at samle penge ind til betalingen af hendes regninger fra sygehuset.