Hjemløs mand ville bare tjene et par kroner på klaverspil - nu har millioner set hans optræden

Kristine Bugbee

9 år siden

|

04/07/2015

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En hjemløs mand fra byen Sarasota i Florida har fået verden til at måbe.

Da han forleden satte sig til rette foran et offentligt klaver på gaden, var det nok de færreste, der forventede at høre lyden af vaskeægte naturtalent.

Men det var netop, hvad de var vidne til, og nu er en video af mandens fine klaverspil blevet set af millioner af mennesker på få dage.

Den hjemløse mand hedder Donald Gould, og han er overrasket over opmærksomheden. Den 51-årige krigsveteran ville egentlig bare tjene et par kroner til sit næste måltid.

- Jeg tænkte bare, at jeg ville placere min hat på klaveret og få et par dollars. Jeg regnede ikke med, at det ville ende med det her, siger han til et lokalt medie.

Ifølge Mashable lærte Gould at spille klaver som barn, og han studerede senere musik på et universitet i Michigan. Da hans kone døde i 1998, røg han ud på et sidespor og blev afhængig af rusmidler - og endte altså med at blive hjemløs.

Donald Gould fortæller, at han holder sit humør oppe gennem musikken, og lokale fra Sarasota kan fortsat nyde hans klaverspil på gaden i ny og næ.

Der er opstillet i alt seks offentlige klaverer rundt omkring i byen i forbindelse med et lokalt kunstprojekt.

Se Donald Goulds bevægende præstation herunder:

Følg Dagens Talent for flere lignende artikler: