Gæster i chok: Frygtløs tjener slæber ubuden gæst ud af restaurant

Nils Würtzenfeld

408 uger siden

|

23/02/2017
Viralt
Privatfoto
Privatfoto
En flok australske restaurantbesøgende fik noget af en overraskelse, da en uventet gæst blev smidt ud af en tjener.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der var formodentlig flere af gæsterne på Mimosa Wines & Drystone Restaurant i Australien, der søndag var ved at få frokosten galt i halsen, da en ubuden gæst pludselig dukkede op.

Restauranten ligger i New South Wales i naturskønne omgivelser, men netop naturen kom lidt for tæt på søndag 19. februar, da en knap to meter lang varan pludselig befandt sig på terrassen blandt spisende restaurantgæster. Det skriver Someecards.com.

Den store øgle var næppe, hvad de mange besøgende havde ønsket sig at deres restauranttur, men før panik nåede at bryde løs, tog tjeneren Samia Lila resolut sagen i egen hånd.

Den 25-årige tjener lod sig nemlig ikke afskrække af det store rovdyr og tog derfor et fast greb i halen, hvorefter hun slæbte af sted med den ubudne gæst, mens det utilfredse dyr vred sig.

Den unge tjener, der er fransk, men har feriejob i Australien, har siden fortalt, at hun først troede, at den store øgle var en hund, men da det stod klart, hvad der havde indtaget terrassen, besluttede hun at tage affære.

Privatfoto

Dog var hun meget opmærksom på ikke at skade det store dyr.

- Jeg kan godt lide øgler, og jeg synes, at han var et utrolig smukt dyr. Jeg ønskede derfor ikke ondt, fortæller den modige Samia Lila, der til gengæld er panisk angst for et andet, men noget mindre dyr – nemlig edderkopper.

- Hun holder øje med dem og kan spotte en edderkop på 40 meters afstand, griner Samia Lila chef Glen Butson, der tilføjer.

- Men hun var åbnebart slet ikke bange for den varan.

Du kan se den handlekraftige kvinde tage kampen op i videoen herunder: