En mors mareridt: Hun kommer sekunder for sent til krydstogtskibet – ser børnene sejle væk

Morten Larsen

452 uger siden

|

27/04/2016

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En ulykkelig mor smed sig til jorden med tårer ned ad kinderne, da hun så sine børn sejle væk med det krydstogtskib, som hun netop var ankommet få øjeblikke for sent til.

I en hjerteskærende video kan man se, hvordan den unavngivne kvinde står tilbage på havnekajen, mens det norske skib sejler ud på de blå bølger fra havnen i Nassau på Bahamas.

På videoklippet, der er optaget af en passager på krydstogtsskibet, kan man se, hvordan den grædende kvinde falder på knæ og desperat vifter med hænderne til skibet, der ufortrødent fortsætter ud mod det åbne hav.

Ifølge The Daily Mail er uklart, om børnene på den måde var alene eller om en anden voksen var med dem, da det norske skib med plads til omkring 4.000 passagerer forlod havnen i Nassau.

Læs også: Mor tror, at hendes mand og datter laver morgenmad - men dette syn møder hende i køkkenet

I kommentarfeltet til videoen er det småt med sympatien for den ulykkelige kvinde.

- Du får hele tiden at vide, at du skal være tilbage på skibet i god tid, hvilket normalt er én time før afgang fra havnen. Du kan ikke give kaptajnen skylden, da han bare skal holde tidsplanen, skriver en tidligere gæst på et krydstogtsskib.

Krydstogtsskibet varede i to uger og sluttede i New York, men sejlede forinden rundt på de blå bølger i vandene omkring Bahamas og Bermuda.

Den engelske avis søger nu viden om kvinden og børnene, da det ikke fremgår af historien, hvordan og hvornår de blev genforenet igen. 

Se videoen her:

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler: