Det er helt utroligt, i hvor høj grad børns liv bliver dokumenteret i dag.
Smartphones har betydet, at næsten alle forældre hele tiden har muligheden for at dokumentere deres børns liv både på video og billeder.
Men der er måske en vinkel, man glemmer.
Det har skribenten Melissa L. Fenton skabt fokus omkring i et blogindlæg, som er meget populært. Det er delt på hjemmesiden Scarymommy.
Her skriver hun en smuk hyldest til sin mor, som er krydret med en samling skønne smilfyldte billeder fra 70’erne i situationer, hvor hendes mor ser lykkelig ud,
Og Fenton er evigt glad for, hun har de billeder i dag. De portrætter er lige præcis som hun husker sin mor.
De blev fundet frem til morens fødselsdag, hvor et af billederne skulle bruges i kortet.
Fotografiet viser Fentons mor, som sidder og slapper af en solskinsdag med et bredt smil på læberne.
Og der var det at Fenton indså, at de 12 albums med billeder af hendes familie har én ting til fælles.
Der er ingen billeder af hende.
- Hvad skete der i de år, som fulgte efter hospitalssengs-billedet? Barnet voksede, det har vi hundredvis af billeder af, men hvad med kvinden? Har hun ikke udviklet sig? Hvad skete der med hende?
Sådan spørger Fenton i sit skriv.
Læs også: 12 ting du har glemt at takke din mor for
Hun indrømmer at have taget billeder af sig selv, men det er ikke det samme at dokumentere, man har været ude at løbe, som når nogen tager et billede til familiealbummet.
Afsliutningen på hendes blogindlæg siger det hele. Hun beundrer og forundres stadig af sin mor.
- Jeg kan stadig lære af hende. Da jeg scannede billedet af hende som ung mor, hende der bare slapper af i en stol på en forårsdag, hende, som ikke er bag kameraet, men foran, der indså jeg, at hun har givet mig en stor gave. Gaven er ikke bare dette fantastiske billede, men en lektie om at se mig selv i mit liv. Gøre en sag ud af at være til stede i mit eget liv.
Fenton tog efter sin åbenbaring handling og bad sin søn om en tjeneste.
- Jeg bad min søn om at tage et billede af mig i dag. ‘Bare af dig?’ spurgte han.
- Ja, bare mig. Siddende lige her på den forreste veranda, hvor du en dag vil huske, jeg elskede at sidde.
- ‘Hvorfor det, ‘ spurgte han.
Og hendes svar slutter med en skarp pointe.
- Fordi om 30 år vil du lede efter det her billede, og jeg vil have, at du skal kunne finde det, svarer hun den 11-årige.
Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler:
