Chokoptagelse: Motionsløber skubber tilfældig kvinde ud foran bus

Nils Würtzenfeld

384 uger siden

|

08/08/2017
Viralt
Foto: Met Police WS
Foto: Met Police WS
En ubegribelig episode fandt i sidste uge sted i London, da en motionsløber ud af ingenting satte en kvindes liv i fare.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En skræmmende optagelse fra Putney Bridge i det sydvestlige London ryster i disse dage England.

Videooptagelsen stammer fra fredag i sidste uge og vise, hvordan en motionsløber helt umotiveret skubber en tilfældig kvinde ud på kørebanen foran en bus. Det skriver britiske Mirror.

Offeret, en 33-årig kvinde, var på vej ad Putney Bridge klokken 07.40, da en mand klædt i gråt kom løbende mod hende.

Foto: Met Police WS

Undervejs på videoen ser man løberen passere en anden mand, uden der sker noget, men da løberen når op på siden af den 33-årige kvinde, vælger han ud af ingenting at skubbe hende ud på vejen, hvor en stor bus netop er få meter fra kvinden.

Heldigvis havde buschaufføren mirakuløse reflekser, og på optagelserne kan man se, hvordan han i sidste øjeblik formår at hive i rattet, så bussen med nød og næppe undviger kvinden.

Foto: Met Police WS

Siden den uhyggelige optagelse blev frigivet, har engelsk politi efterlyst den ukendte løber, der efter skubbet ses løbe videre, som om intet var hændt.

Efter episoden kørte buschaufføren ind til siden og stoppede bussen, hvorefter en række passagerer løb ud for at se til kvinden, der på mirakuløs vis var sluppet med mindre skader.

Ifølge politiet valgte løberen utroligt nok at vende om og løbe den anden vej tilbage på den modsatte side af broen 15 minutter efter episoden.

Her forsøgte den 33-årige kvinde at stoppe manden, men forgæves.

- Offeret forsøgte at komme i kontakt med ham, men han ignorerede hende og løb bare videre, har politiet forklarer i en udtalelse.

Foto: Met Police WS

Den 33-årige kvinde har siden forklaret, at hun absolut ikke har nogen idé om, hvorfor løberen valgte at skubbe hende omkuld.

Motionsløberen beskrives som hvid, i midt-trediverne, med brune øjne og kort brunt hår.

- Offeret blev udsat for en ekstrem farlig situation, da hun blev væltet omkuld på vejen. Det var kun på grund af fantastisk hurtige reflekser af buschaufføren, at hun ikke blev ramt, lyder det fra en polititalsmand.

Du kan se den chokerende video herunder: