Børn tigger om slik til halloween - onde Mark giver dem rosenkål overtrukket med chokolade

Morten Larsen

420 uger siden

|

27/10/2016
Der venter de udklædte børn en slem skuffelse, hvis de banker på døren til manden med den onde idé.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Halloweens popularitet vokser sig stærkere for hvert år, og antallet af udklædte spøgelser og vampyrer vil sandsynligvis være det højeste her i landet, når vi på mandag fejrer den nye og uhyggelige tradition.

Små udgaver af Dracula og Djævlen vil her stemme ringklokker i forsøget på få lidt til den søde hugtand, hvilket foregår med de barnlige trusler om 'slik eller ballade'.

Det gælder om at hoste op med masser af søde sager til de udklædte børn, der veltilfredse forsvinder væk fra matriklen og hen til nabolagets andre døråbninger, hvor de vil tilrage sig endnu mere slik.

En slem skuffelse venter derude i efterårsmørket, hvis de uhyggelige unger banker på med deres le til huset, hvor den britiske Twitter-bruger Mark Sparrow bor.

Han har fundet på en ond idé, og nu venter han bare på, at han kan få lov til at sætte en skræk i livet på nabolagets små slikmunde.

Englænder har delt et foto af det, der ved første øjekast ligner en dejlige chokoladekugle, men skinnet bedrager, da der indeni gemmer sig rosenkål:

Twitter

Mark Sparrow lagde fotoet af sit falske slik ud på de sociale medier i mandags, og siden da er det blevet delt tusindvis af gange.

En anden person har lagt et lignende foto ud på nettet – her kan man se, hvordan fem kandiserede æbler i virkelighed er rå løg:

Twitter

Gys og gru!