Bodybuilder gør grin med ældre kvinde i motionscentret - nu har hun fået den perfekte hævn

Nils Würtzenfeld

415 uger siden

|

02/01/2017
Viralt
Foto: Youtube/Facebook
Foto: Youtube/Facebook
En ondskabsfuld Instagram-video har fået sindene i kog verden over, efter en ældre kvinde er blevet hånet for sin indsats i det lokale fitnesscenter. Nu har videoen dog fået alvorlige konsekvenser for afsenderen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Nogle mennesker går i motionscenter for at tabe sig, andre for at komme i form eller for at opbygge en imponerende muskelmasse.

Under alle omstændigheder bør man roses for initiativet til at arbejde for sin sundhed – og ikke for hvordan man bærer sig ad eller hvor mange kilo, man kan løfte på vægtstangen.

Denne opfattelse deles dog ikke at den australske bodybuilder, Conor Tisdell, der i onsdags delte en video på Instagram, der siden har vakt forargelse og vrede. Det skriver Daily Mail.

Foto: Instagram

På videoen udstiller den muskuløse australier nemlig en ældre kvinde, som han i smug filmede i fitnesscentret GO Health Club i Brisbane.

På optagelserne ser man den ældre, kvindelige fitnessudøver, der forsøger sig på én af centrets træningsmaskiner – i et tempo og en stil, som efter alt at dømme matcher kvindes alder og form.

Den pumpede Conor Tisdell havde dog ikke meget tilovers for kvindes træningsmetoder, og delte derfor videoen med en hånende bemærkninger om, at ’han aldrig havde grint så meget’ samt at ’hun måtte være i gang med at øve nye dansebevægelser.’

Den arrogante muskelmand burde dog have tænkt sig om, før han delte den nedladende video, for fremover kan den ældre kvinde nemlig træner helt uden at blive latterliggjort af Tisdell.

Hurtigt skabte videoen nemlig både opmærksomhed og forargelse på nettet, og derfor valgte GO Health Clubs som konsekvens at ophæve Conor Tisdell medlemskab - på livstid.

Siden har historien spredt sig verden over, hvor folk har været både forargede og vrede over den måde, hvorpå den ældre kvinde blev udstillet.

Foto: Facebook

Tisdell, der udover nedladende videoer også har travlt med at dele afklædte billeder af sig selv og sine muskler, har siden forklaret, at det ikke var meningen at fornærme den ældre kvinde.

Denne undskyldning må han dog gemme til et nyt træningscenter.

Herunder kan du se den omtalte video: