Betjent spotter noget lyserødt på fortovet: Bukker sig ned og samler det op

Ane Sørensen

406 uger siden

|

08/03/2017
Viralt
Foto: Twitter/Hackney Police
Foto: Twitter/Hackney Police
Britiske betjente fandt et hjælpeløst dyr på fortovet, da de sidste uge var på patrulje i London.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Britiske betjente var på patrulje, da de i sidste uge fik øje på en lille, lyserød dyreunge, som lå helt alene på fortovet i Hackney i det nordøstlige London.

Betjentene besluttede sig for at kigge nærmere på det hjælpeløse dyr, som viste sig at være en egernunge, da de kom tættere på.

Det skriver Huffington Post.

Egernungen så ikke ud til at være mere end et par dage gammel, og betjentene nænnede ikke at lade det lille dyr ligge, så de besluttede sig for at lede efter moderen. De forestillede sig, at hun nok havde tabt det lille egern, mens hun var ved at bære det hen til en anden rede.

Historien melder ikke noget om, hvordan politiet fandt frem til moderen, men det lykkedes tilsyneladende for dem at genforene de to. Efterfølgende delte politiet et par billeder af den lille fyr på det sociale medie Twitter med ordene:

- Ikke hvad du normalt finder på en patrulje.

Foto: Twitter/Hackney Police

Betjentenes gerning faldt i god jord på det populære medie, hvor de søde billeder fra redningsaktionen fik flere hundrede likes fra andre twitterbrugere.

Det norske politi blev også hyldet for deres gode gerning, efter de havde hjulpet en andefamilie sikkert gennem en tunnel i Bergen. En video af den søde redningsaktion gik verden rundt.