Den australske facebookbruger Alex Vee fik en ulækker overraskelse, da han og en ven havde bestilt pizza og chicken nuggets hos fastfoodkæden Dominos i Sydney i sidste uge.
Da den 27-årige mand ville spise en af sine nuggets, fik han nemlig øje på en død kakerlak, som havde gemt sig midt imellem de små friturestegte stykker af kylling.
Det skriver Daily Mail.
Alex havde allerede spist af pizzaen, men mistede straks appetitten, da han fik øje på det sorte insekt:
- Jeg er rystet. Jeg føler mig stadig frastødt ved tanken, siger Alex til Daily Mail.
Den unge mand tog et par billeder af det døde dyr og delte dem efterfølgende på Facebook med disse ord:
- I dag bestilte en ven og jeg Dominos til frokost. Vi bestilte kyllingebidder, noget pizza og et par småretter. Bestillingen kom hurtigt, og vi glædede os til at spise. Vi flåede emballagen op af forventning. Du gættede det. En forbandet kakerlak havde fundet vej ind til kyllingen. Det er ulækkert og ekstremt uhygiejnisk, det sætter mit og min vens helbred i fare.
Siden Alex delte billederne sidste onsdag, har hans opslag fået mange reaktioner og en del kommentarer fra andre facebookbrugere, som væmmes over hans bizarre fund.
Daily Mail har kontaktet Dominos for at få en kommentar i forbindelse med sagen.
Du kan se billeder af kakerlakken og læse hele Alex' opslag lige herunder.