93-årige Sylvia skal giftes: Nu er hun gået på Facebook for at stille verden et meget vigtigt spørgsmål

Nils Würtzenfeld

393 uger siden

|

06/06/2017
Viralt
Foto: Facebook: birdsnest.com.au
Foto: Facebook: birdsnest.com.au
En kommende brud har i den grad brug for hjælp. Derfor har hun taget Facebook til hjælp.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er ikke for sjov, at ens bryllupsdag kaldes ’den store dag’.

Det ved australske Sylvia Martin, der står overfor at skulle giftes på ny i en alder af 93 år.

Derfor var den kommende brud for nylig taget i butikskæden Birdsnest sammen med sine brudepiger for at finde den helt rigtige brudekjole. Det skriver Buzzfeed.com.

Men her opstod dog et problem.

Den ældre kvinde forelskede sig nemlig i hele fire kjoler og havde mere end svært ved at vælge, hvilken model hun skulle gå op ad kirkegulvet i.

For at hjælpe hende tilbød butikkens personale at lægge billeder af de fire kjole på deres Facebook-side.

Dermed kunne Birdsnests følgere give deres besyv med ved at fortæller Sylvia Martin, hvilken kjole de bedst kunne lide

Det takkede Sylvia Martin ja til, og dermed havnede den ældre kvinde pludselig på Facebook, hvor over 10.000 personer indtil videre har givet deres mening til kende.

Foto: Facebook: birdsnest.com.au

Brylluppet skal stå i juli, hvor Sylvia Martin giver sit ja til 88-årige Frank, som hun bor på plejehjem med.

Parret har kendt hinanden i over 20 år, og faktisk så har Frank friet til Sylvia Martin adskillige gange .

Den 93-årige kvinde har dog hver gang takket nej, da hun var bange for, at et nyt giftemål ville fremstå respektløst overfor sin tidligere – og nu afdøde – ægtemand.

Hvad der startede som en tragisk hændelse skulle dog ændre Sylvia Martins holdning.

For da hun for et år siden blev alvorligt syg og måtte flytte til Canberra for at bo hos sin familie, troede stakkels Frank, at det nu var slut mellem de to.

Men Sylvia Martin kom sig, hvorefter hun kontaktede Frank og bad ham om at flytte til Canberra.

Det gik Frank med til, og da han ankom til Canberra for et par måneder siden, friede han atter engang til sit hjertes udkårne.

Denne gang tvivlede Sylvia Martin ikke og gav ham sit ja.

Dermed kunne de to begyndte at planlægge deres sommerbryllup, som efterhånden kun mangler den sidste detalje:

Hvilken kjole skal bruden bære?