8 tegn på han synes jeres forhold er blevet seriøst

Ane Sørensen

359 uger siden

|

03/01/2018
Viralt
Foto: Shutterstock (modelfoto)
Foto: Shutterstock (modelfoto)
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt han ser dig som kærestepotentiale, så er der måske hjælp at hente lige her.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det kan være utroligt forvirrende, når du har mødt en ny mand, men du stadig ikke ved, hvor du egentlig har ham.

Ser han dig som en uforpligtende flirt, kærestepotentiale eller måske endda kvinden i sit liv? Måske kan du blive lidt klogere på hans intentioner lige her.

Cosmopolitan har nemlig samlet en række tegn på, at han er seriøs omkring jeres relation.

1. Han præsenterer dig for familie og venner.
Hvis han tager dig med hjem for at besøge sine forældre, kan der næppe være nogen tvivl om hans intentioner. Han ville ikke vise dig frem for nogle af de vigtigste mennesker i sit liv, hvis han ikke betragtede dig som kærestepotentiale. Hvis du derudover også har mødt hans tætteste kreds af venner, burde den være så godt som hjemme.

2. Han taler om en fælles fremtid.
Hvis han lægger planer med dig langt ude i fremtiden, tager han det som en selvfølge, at du stadig vil være en del af hans liv til den tid. Det kommer ikke så nøje, om det handler om en koncert, der finder sted i foråret, sommerferieplaner eller næste jul. Taler han om fremtidsplaner som ægteskab, familie og boligplaner, er han formentlig meget seriøs.

3. Han efterlader ting i dit hjem.
Hvis du har lagt mærke til, at han begynder at efterlade ting hos dig, kan det være et tegn. Måske lader han sin tandbørste stå, eller beder måske ligefrem om at få lidt plads i dit skab. Noget tyder på, at han ikke alene har planer om at vende tilbage, men også føler sig vældig godt hjemme hos dig.

4. Han har slettet sine datingprofiler.
Hvis du pludselig opdager, at han ikke længere er at finde på din tinderprofil, er det ikke nødvendigvis fordi, han har valgt at slette dig. Det kan også være fordi, han simpelthen har slettet sine datingprofiler. Han har allerede fundet det, han søgte, så han er færdig med at lede.

5. Han inviterer dig med som sin date.
Hvis han inviterer dig med som sin date til sin gode kammerats bryllup, en stor familiefest eller lignende, tyder det på, at han gerne vil gøre jeres forhold officielt og ikke mindst vise dig frem for omverden.

6. Han prøver at definere jeres relation.
Måske er I nået til et punkt, hvor han har brug for at vide, hvor I er henne i jeres forhold. Derfor tager han snakken med dig, for at finde ud af, hvor han har dig og i håbet om, at han nu kan kalde dig sin kæreste.

7. Han fejrer jeres mærkedage.
Hvis han kommer med blomster eller laver dig en lækker middag for at markere jeres  halvårsdag eller en anden milepæl i jeres forhold, så er det nok fordi, han håber på, der vil komme mange flere af dem.

8. Han slapper fuldstændig af i dit selskab.
Hvis han er blevet så afslappet i dit selskab, at han ikke længere anstrenger sig, han er måske endda begyndt at betro sig til dig og vise sine mere følsomme sider, er det et tydeligt tegn på tillid og på, at du betyder noget for ham.

Opmærksom seer opdager udslæt på kendt tv-værts bryst: Hun har reddet mig fra hudkræft