7 tegn på, at han slet ikke er så vild med dig, som du er med ham

Ane Sørensen

382 uger siden

|

24/08/2017
Viralt
Foto: Shutterstock (modelfoto)
Foto: Shutterstock (modelfoto)
Hvis du kan nikke genkendende til disse tegn, bør du måske overveje, om din partner er den rette for dig.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er ikke altid lige nemt at blive klog på, hvordan din udkårne egentlig har det med dig. Men hvis du er i tvivl, er der måske hjælp at hente lige her.

Underholdningsmediet Yourtango har nemlig samlet en række tegn på, at han måske ikke er så vild med dig, som du er med ham.

1. Han prøver at lave om på dig.
Det her bør straks få alle dine alarmklokker til at ringe. Hvis han kritiserer dine handlinger, kommenterer på dit udseende (her taler vi ikke om komplimenter) eller forsøger at få dig til at gøre noget, som du slet ikke har lyst til - så er han tilsyneladende ikke helt tilfreds med den person, som lige præcis du er.

2. Det er altid dig, der viser omsorg.
Måske er han ikke meget for at holde dig i hånden, når I går rundt sammen ude i offentligheden. Måske er det altid dig, der kærtegner ham uden for dobbeltsengen. Eller måske gider han ikke rigtig kysse dig. Hvis det altid er dig, der tager initiativet, er han nok ikke så vild med dig.

3. Han præsenterer dig ikke for familien.
For de fleste er familien de allervigtigste mennesker i vores liv. Hvis han ikke viser nogen lyst til at, du skal møde dem, kan det være et ildevarslende tegn. Så hvis jeres forhold er seriøst, men han aldrig inviterer dig med til familiesammenkomster, er der måske en god grund.

4. Han deler ikke noget personligt.
Han taler gerne om sit job, om sine rejser og om de største nyhedshistorier. Men når snakken falder på de mere private emner - hans nærmeste, drømme for fremtiden og lignende, så er han ikke meget for at dele det med dig.

5. Det er altid dig, der tager initiativ.
Kan du ikke huske, hvornår han sidst har ringet til dig? Går der timevis, før han svarer på dine beskeder? Er det altid dig, der tager initiativ til, at I skal ses? Så er det måske fordi, han ikke har den helt store lyst.

6. Han prioriterer dig ikke.
Det kan godt være, at han har travlt på job, skal sørge for at se vennerne og har mange interesser, som der også skal være plads til. Men hvis du er vigtig for ham, så kan han godt finde tid til dig også. Det er et spørgsmål om prioritering.

7. Hans kropsprog er afvisende.
En ting er, hvad han siger til dig. Noget helt andet er, hvad han udtrykker med sin krop. Kigger han dig i øjnene, når du taler og lytter interesseret til dig? Eller vender hans krop væk fra din, når I sidder over for hinanden? Hans kropsprog kan afsløre mere, end du måske lige er klar over.

Ung kvinde stod ved klippekanten og fotograferede: Få sekunder efter tog ekskæresten en forfærdelig beslutning