5 fantastiske ting du kan bruge græsk yoghurt til - som ikke er mad

Ane Sørensen

453 uger siden

|

12/04/2016

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvis du tror, at græsk yoghurt kun hører til på dit morgenbord, så tager du fejl. Den græske yoghurt, som er fyldt med protein og calcium, bliver brugt i flere og flere skønhedsprodukter.

Men du behøver ikke købe dyre produkter for at få glæde af dens plejende egenskaber. Her er ifølge Womens Health fem måder, du selv kan anvende den på.

Ansigtsmaske.
Den græske yoghurt kan hjælpe med til at minimere akne-relateret inflammation og rødmen. Desuden kan yoghurtens B-vitamin øge dit ansigts glød. Smør organisk græsk yoghurt direkte i ansigtet og lad den sidde i 10 minutter, før du vasker den af.

Læs mere: Kvinde har lavet yoghurt ved at bruge sin vagina - tilsat lidt blåbær

Exfoliering.
Græsk yoghurt indeholder mælkesyre, der virker som en blid exfoliering, når den bliver påført din hud. Mælkesyren kan desuden hjælpe med at forbedre akne, fordi den stimulerer ny cellevækst. Bland en lille smule yoghurt op med vand og vask dit ansigt med det, før du lægger makeup om morgenen.

Fugter tørt hår.
Når du spiser græsk yoghurt jævnligt, hjælper dens proteiner til at opbygge stærkt hår og stærke negle. Men den kan faktisk også gøre noget godt for dit hår udefra. Yoghurtens cremede konsistens og høje proteinindhold er god for tørt og skadet hår. Bland to skefulde yoghurt med en skefuld honning og en kvart teske kokosolie. Lad det sidde i håret i 15 - 20 minutter, før du skyller det ud.

Læs mere: Derfor skal du spise yoghurt hver dag

God mod krus.
Græsk yoghurt kan hjælpe til at kontrollere krus og gøre håret lettere at sætte. Yoghurten glatter og giver håret glans. Brug den samme maske, som den til tørt hår.

Dulmer irriteret hovedbund.
Den græske yoghurt kan gavne ved problemer med skæl eller kløende hovedbund. Yoghurtens enzymer hjælper til at bekæmpe kløen.