18-årige Marcus købte billig ring - var tæt på at miste fingeren

Nils Würtzenfeld

393 uger siden

|

06/06/2017
Viralt
Foto: Hilde Elisabeth Dyrseth/Facebook
Foto: Hilde Elisabeth Dyrseth/Facebook
18-årige Marcus måtte igennem en smertefuld behandling, da en ring pludselig satte sig fast på hans finger. Nu advarer både Marcus og hans mor andre mod at begå samme fejl.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvad der skulle have været en smart pyntering endte med at blive en både smertefuld og skræmmende oplevelse for norske Marcus Dyrseth fra Horten. Det skriver Dagbladet.no.

Den 18-årige nordmand havde for nylig købt en stål-ring i en tøjbutik i Sverige til bare 50 kroner og fredag aften ved 18-tiden, placerede han ringen på sin højre langefinger.

Men allerede kort tid efter begyndte han at miste blodtilførslen i fingeren, der samtidig startede med at hæve.

Da Marcus Dyrseth forsøgte at trække ringen af, sat den ubehjælpsom fast.

- Vi begyndte at trække og sagde, at han skulle bruge Zalo (opvaskemiddel, red.) for at få ringen af fingeren, men det hjalp ikke. Så måtte vi ringe til lægevagten, fortæller moderen Hilde Elisabeth Dyrseth til Dagbladet.

Efter at have forsøgt sig med alle tænkelige metoder, så mor og søn til sidst ingen anden udvej end at køre på sygehuset.

Her startede en række yderst smertefulde forsøg på at få den genstridige ring af fingeren.

Foto: Hilde Elisabeth Dyrseth/Facebook

Hilde Elisabeth Dyrseth fortæller, at en sygeplejerske indledningsvis kom med en lille sav for at skære ringen af.

- De fortalte, at det var en sav, de brugte, til at fjeren ringe, men de formåede ikke engang at lave et mærke i stålet, forklarer moderen.

I stedet prøvede læger og sygeplejersker et presse en tråd ned under ringen for at gøre fingeren smallere, men heller ikke dette forsøg lykkes.

Langsomt gik alvoren op for sygehuspersonalet, der begyndte at frygte, at den blå og hævede finger ikke stod til at redde og derfor måtte amputeres.

Af samme grund skyndte de sig at henvise stakkels Marcus Dyrseth til et andet sygehus i Tønsberg, hvor man ville forsøge med mere hårdhændede – og smertefulde – metoder.

Efter ankomst forsøgte personalet sig blandt andet med en vinkelsliber, men måtte opgive, da stålet blev for varmt og brændte den 18-åriges finger.

- Til sidst kom personalet med den største tang, jeg nogensinde har set, og de fik klemt ringen af. På det tidspunkt var der gået fire timer, fra han selv var begyndt at trække i ringen og til den kom af, lyder det fra moderen.

Foto: Hilde Elisabeth Dyrseth/Facebook

Selvom Marcus Dyrseth efterfølgende var lettet, så var oplevelsen både skræmmende og yderst smertefuld for den 18-årige.

Udover at miste en del af fingeren, hvor ringen havde siddet, måtte Marcus Dyrseth også behandles med smertestillende og antibiotika, så der ikke skulle gå infektion i det store åbne sår.

Som resultat af den voldsomme oplevelse har Hilde Elisabeth Dyrseth skrevet om forløbet på Facebook, hvori både hun og sønnen advarer andre mod at købe en lignende ring.

- Efter at have tilbragt seks timer på akutmodtagelsen sammen med Marcus har jeg lyst til at advare på det kraftigste mod at bruge ringe af stål, skriver Hilde Elisabeth Dyrseth i sit Facebook-opslag, der er blevet delt knap 7000 gange.

Også Marcus Dyrseth advarer mod at købe en lignende ring.

- Jeg er bekymret for, hvordan det kommer til at gå med fingeren. Efter dette kommer jeg nok aldrig til at have en ring på igen, forklarer han til Dagbladet, inden han advarer andre:

- Det var virkelig smertefuldt. Jeg anbefaler ingen at købe sig en ring af stål, lyder anbefalingen.