16-årig pige bliver tigget om nøgenbilleder: Det kom fyren til at fortryde

Ane Sørensen

401 uger siden

|

10/04/2017
Viralt
Foto: Privat
Foto: Privat
Amerikanske Jacquie Ross havde det perfekte svar, da en fyr bad hende om at sende et nøgenbillede.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

16-årige Jacquie Ross havde et kækt svar på hånden, da hun for nylig blev bedt om at sende et nøgenbillede af sig selv.

Den amerikanske teenager var lige kommet ud af badet, da hun fik en besked fra en fyr ved navn Michael, som gerne ville se hendes kjole til gallafesten.

Det skriver Mirror.

Men Jacquie Ross var lige kommet ud af badet og gad ikke tage sin kjole på. Da hun i stedet sendte Michael et billede af sig selv med en ansigtsmaske, spurgte han hende, hvad der gemte sig længere nede.

Jacquie Ross havde dog ingen intentioner om at vise ham, hvordan hun så ud uden sit håndklæde på. Derfor sendte hun Michael endnu et billede, hvor hun slår håndklædet til side og afslører endnu et håndklæde.

Michael var dog ikke sådan lige til at narre, så han blev ved med at spørge den unge kvinde, hvad håndklædet skjulte. Men Jacquie Ross var lige så insisterende og blev ved at vise nye håndklæder frem.

- Du tager flere håndklæder på, skriver en skuffet Michael.

- Jeg tager altid præcis 18 håndklæder på efter et bad, svarer Jacquie Ross’ igen.

Michael beder hende om at tage 18 håndklæder af og tage et billede, hvilket får Jacquie Ross til at sende et billede af håndklæde nummer 19. Til sidst forlanger Michael, at hun smider alle håndklæder og sender et ham billede. 

Det fik Jacquie Ross til at sende et billede tilbage, hvor hun står i en lyserød badekåbe. 

Og under badekåben gemte der sig naturligvis endnu et håndklæde.