15-årig dreng klager over mystiske mavesmerter - læger scanner ham og er chokerede

Ane Sørensen

443 uger siden

|

20/06/2016
Moderen tog sin teenagesøn med på hospitalet, da han klagede over uforklarlige smerter i sin mave. Men ingen var forberedt på det, der skjulte sig i hans krop.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En 15-årig dreng fra Malaysia fik en noget overraskende besked, da han var en tur på hospitalet, fordi han havde stærke smerter i sin mave.

Det viste sig nemlig, at den unge mand havde levet med sin ufødte tvilling i maven hele livet, uden at han selv var klar over det.

Det skriver BBC.

Da drengen fik opereret fostret ud af maven, viste det sig, at det havde både hår, ben, hænder og kønsorganer. Kun fostrets næse og mund var ikke færdigudviklet.

Læs mere: Teenager forbløffet efter mystiske mavesmerter viser sig at skyldes 19 kg tung, ufødt tvilling

Ifølge drengens 38-årige mor var fostret da også ‘skabt med organer, som var det en baby’. Hun fortæller, at det efterfølgende er blevet begravet på en lokal kirkegård.

Det er angiveligt det første tilfælde af det sjældne medicinske fænomen, der er blevet registreret i Malaysia.

Drengen var først blevet bragt til det lokale hospital, men blev overført til Sultan Abdul Hamid Hospital i den malaysiske stat Kedah, hvor indgrebet blev foretaget.

Hverken hospitalet eller myndighederne har ønsket at udtale sig til BBC om den specifikke sag.

Læs mere: Denne kvindes ufødte tvilling blev fundet inde i hende efter 45 år

Ifølge S. Raman, som er specialist i obstetrik og gynækologi hos Pantai Hospital i Kuala Lumpur, finder fænomenet sted, når en ‘tvilling bliver absorberet i kroppen af den levende tvilling’.

- Jeg har faktisk set et tilfælde, hvor fostret var fastgjort på ydersiden af den levende tvilling, så det er muligt for tvillingen at være både indeni og udenpå kroppen. Der har også været tilfælde, hvor to tvillinger blev fundet inde i maven på et barn, så der var tale om en trillinge-graviditet, siger S. Raman.

Man kender ikke årsagen til fænomenet, men det forekommer i et tidligt stadie af fostrenes udvikling, når et foster vikler sig rundt om et andet. Den ene tvilling bliver en ‘parasit’, som er afhængig af sin tvilling for at overleve. Normalt dør de, før fødslen går i gang.

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler: