I aften er det Allehelgensaften – eller Halloween, som dagen efterhånden bedre er kendt.
For selvom både Allehelgensdag- og aften er en gammel dansk folketradition, så var højtiden i mange år gået i glemmebogen, indtil de engelsksprogede landes Halloween-udgave begyndte at vinde indpas herhjemme.
Det betyder, at 31. oktober i dag står i gysets, græskarenes og udklædningens tegn.
Af samme grund kan du formentlig godt forberede dig på en aften, hvor forklædte børn og barnlige sjæle går på gaden og hjemsøger din dørklokke i jagten på slik og søde sager.
Har du ikke selv planer om at klæde dig ud, så bør du i stedet opsøge gyset under dynen foran dit tv. For findes der en bedre måde at mærke (u)hyggen på end at lade en gåsehudsfremkaldende gyserfilm skræmme livet og tirsdagen ud af dig?
Derfor har Dagens.dk i aftenens ubehagelige anledning samlet de 13 bedste og mest uhyggelige film, der gemmer sig på Netflix.
Så tag kæresten i hånden, find popcornene frem og sluk for alt lyset, mens du forsøger ikke at tisse i bukserne af skræk.
God (og uhyggelig) fornøjelse!
13 mest uhyggelige gyserfilm på Netflix
Hvis gyserfilm alligevel er lidt for uhyggeligt for dig så se denne liste med de generelt bedste film på netflix.
1. Geralds farlige leg: På trods af den vage danske oversættelse, er Geralds Game en skræmmende Stephen King-filmatisering om et ægtepar, der tager ud til et øde beliggende hus for at genfinde gnisten. Konen bliver lænket til sengen i håndjern, men så starter mareridtet.
2. Hush: I den skræmmende gyser Hush fra 2016 bliver en døv, kvindelig forfatter overvåget i sit afsidesliggende hjem, uden hun er klar over det. Pludselig er hun dog ikke længe alene i det store, stille hus og så starter et psykologisk skrækspil.
3. The Conjuring 2: I 2013 udkom hit-gyseren The Conjuring (på dansk Nattens Dæmoner), og tre år efter fulgte den uundgåelige to’er. Mens etteren ikke findes på Netflix, kan du dog stadig lade dig skræmme fra vid og sans af efterfølgende, der handler om en enlig mor og hendes fire børn, der bliver terroriseret af onde ånder.
4. The Awakening: Spøgelsesjægeren Florence Cathcart hyres til en mystisk sag på et gammelt børnehjem og er overbevist om, at der bare er tale om drengestreger, men pludselig forvandles alt til et vanvittigt mareridt, da hun må kæmpe mod ren ondskab.
5. 30 Days of Night: Er man til det mere overnaturlige, så er der et glimrende gys at komme efter i denne horrorfilm om en lille by i Alaska, der under en tredive dage lang polarnat pludselig bliver angebet af vampyrer, der kun er ude på at sætte de spidse tænder i byens befolkning.
6. It follows: Denne anmelderroste gyser handler om en 19-årig pige, der møder en sød og charmerende fyr. Pludselig bryder helvede dog løs, da pigen bliver udsat for en dæmonisk forbandelse, som hun nu skal kæmpe for at komme af med.
7. Lights out: Den unge kvinde Rebecca forlader sit barndomshjem for at slippe for fortidens rædsler, der dukkede op, når lyset blev slukket. Men da hendes lillebror bliver udsat for den samme grufulde skæbne, bliver Rebecca tvunget til at finde ud af, hvad der lurer i mørket.
8. Sinister: Er man glad for det okkulte og overnaturlige, så er der masser af grufuld ondskab at komme efter i denne gyser om forfatteren Ellison, der flytter ind i et gammelt hus med sin familie. Da Ellison finder en kasse med gamle smalfilm på loftet, starter et rædselsvækkende mareridt for familien.
9. Before I wake: Parret Mark og Jessie sørger over tabet af deres søn, og for at komme videre byder de plejebarnet Cody velkommen i deres liv. Snart opdager de dog, at Cody besidder nogle skræmmende evner, og så starter en grufuld fortælling.
10. The invitation: En mand takker ja til en middagsinvitation fra sin ekskone. Her deltager også hendes nye mand, og pludselig står det klart for deres gæst, at han aldrig skulle have takket ja til at komme forbi.
11. The Host: Denne vanvittige monster/horror-film fra Sydkorea er en atypisk og dybt original gyser, der har fået masser anmelderros. Kort fortalt handler den om en gigantisk, muteret haletudse, der gemmer sig i Seouls Han-flod og en dag skaber rædsel i hele den sydkoreanske hovedstad.
12. Honeymoon: En romantisk bryllupsrejse bliver pludselig til en rædselstur, da den nygifte Bea langsomt begynder at gå i søvne til stor skræk for hendes mand Paul. og med ét bliver kærligheden forvandlet til rædsel.
13. The Boy: En psykologisk horrorfilm fra 2016, der handler om en barnepige, der bliver ansat til at passe på et ægtepars lille dreng. Hun bliver dog skræmt, da det går op for hende, at drengen i virkeligheden er en dukke, som parret behandler som deres søn.
Hvis du mere er til dokumentarfilm og 'real crime', så bør du se de 13 møguhyggelige dokumentarfilm på Netflix og HBO, som vil skræmme dig til døde