10-årig dreng fra Ølstykke bliver mobbet, nu får han hjælp af 70 bikere

Ane Sørensen

|

29/09/2015

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Motorcykelgruppen ‘MC mod mobning’ tager lørdag den 3. oktober en dreng fra Ølstykke med på motorcykeltur.

Den 10-årige dreng er ifølge Lokalavisen offer for mobning og gruppen tager ham med på en tur, som ender ved Egedal Centret.

- Vi tropper op omkring kl. 10.30 i Egedal Centret, hvor man er velkommen til at komme og “sparke dæk” med os og få en snak om, hvorfor vi er der. Vi er ikke et tæskehold, og vi vil gerne snakke med alle, siger Susanne Friis Eilersen fra ‘MC mod mobning’.

Læs mere: Da de så, hvad manden havde spændt bag på sin motorcykel, blev de nødt til at filme det

Drengens mor ringede til Susanne Friis Eilersen og fortalte, at drengen havde det skidt. Så hun samlede en gruppe og tog ud for at besøge ham på skolen, som var blevet kontaktet på forhånd. Efterfølgende har han været med gruppen på køretur et par gange. 

- Det er vigtigt for os, at vi giver drengen en god oplevelse, og samtidig viser ham, at der er voksne, der tager klar afstand til mobningen, siger Susanne Friis Eilersen. 

Følg Dagens Helte for flere lignende artikler: