10 måder du gør dit liv sværere, end det behøver at være

Redaktionen

460 uger siden

|

20/01/2016

Dagens topnyheder

De fleste mennesker har muligvis allerede fundet ud af, at livet ikke er en dans på roser. 

Tit er det hverken sure naboer, psykopatiske terrorister eller onde chefer, der forpurrer tilværelsen for os. 

Det klarer vi fint selv.

Med inspiration fra Thought Catalog kommer her en liste over 10 ting, der har det med at spænder ben for os mennesker i hverdagen og på det mentale plan. Ting, der gør livet sværere, end det behøver at være

1. Gør det harmløse til et problem
Din overbo er bevidst ude på at irritere dig med højlydt damebesøg i den knirkende seng, og forleden spiste dine kollegaer frokost uden dig.

'Hvad pønser de på?' går du og tænker nervøst på... 

Vi kan alle finde en grund til at blive fornærmet over det ene eller andet, men spar dig selv for at fare op i det røde felt.

Ofte er vi hurtige til at knytte en negativ hensigt til andre menneskers handlinger, og på den måde gør vi harmløse begivenheder til personlige fornærmelser.

Din overbo er sandsynligvis halvdøv på begge ører, og derfor registrerer han ikke lagengymnastikkens knirkelyde, og dine kollegaer tog sandsynligvis til frokost uden dig, da de skulle planlægge en overraskelse til dig i forbindelse med din kommende fødselsdag! 

2. Drop manuskriptet
De fleste mennesker kan få tanken, at de er stjernen i deres helt egen film.

En film, de selv har skrevet manuskriptet til – og derfor ved de, hvordan plottet skal folde sig ud.

Problemet er bare, at folk ofte ikke deler manuskriptet med andre personer, og som resultat er folk uvidende om, hvilken rolle de skal spille i filmen.

Din film bliver ødelagt, når folk ikke holder sig til manuskriptet – når ham eller hende den søde 'glemmer' at blive forelsket i dig, og når chefen henne på jobbet undlader den filmscene, hvor du skulle forfremmes til en højere stilling. 

Drop manuskriptet, hvis du vil have plottet i filmen til at tage uventede og sandsynligvis positive drejninger, og være åben over for en udvidelse af persongalleriet i kraft af nye bekendtskaber.

3. Så galt går det ikke...
Islamisk Stat har fået fingrene i dit tabte sygesikringsbevis, og snart vil FBI sparke din hoveddør ind og slæbe dig med til et voldsomt forhør. Det er bare et spørgsmål om tid...

Tilværelsens udfordringer kan få de værste scenarier til at udspille sig oppe i hovederne på os, men oftest viser virkeligheden sig ikke at være helt så slem.

Negativitet avler negativitet, og dit tabte sygesikringskort er muligvis blevet fundet af en flink ældre medborger, der allerede har sendt det med posten til dig. . 

4. Lyt til Thomas Helmig
For et par uger siden var der et tv-program om Thomas Helmig, og i udsendelsen fortalte den aarhusianske popsnedker til Anders Agger, at man skal sænke forventningerne, hvis man vil have et rigt liv.

Et klogt råd fra manden bag 'Stupid Man'.

5. Vi venter på noget i årevis
En del mennesker har det sådan, at de venter på en eller anden ting her i livet, og den ting er dét, der skal fungere som fremdrift i tilværelsen.

Og sådan kan man gå og vente i årevis. Uden der sker noget.

Læs også: 20 ting, du kun genkender, hvis I har været bedste veninder i 10 år

6. Tag en chancetur
Folk har en tilbøjelighed til at takke nej, når de bliver tilbudt et valg, der indebærer en større risiko.

Det kan siges, at sådan en snusfornuftig tilgang til livets valg ikke er helt dum.

Ofte vil man 'tabe' ved at takke ja til de riskofyldte chancer, men når regnskabet skal gøres op ved afslutningen af livet, så vil du være glad de gange, du har sagt ' ja tak' og gjort det, der i taxakredse kaldes for en chancetur.

7. Stop sammenligninger
Din kollega har købt den bil, som du selv drømmer om, og naboens græs er altid grønnere end din egen plæne.

En af livets store konkurrencer er sammenligningen med andre menneskers liv, men problemet er bare, at livet foregår i de øjeblikke, hvor du går og sender de ligegyldige blikke mod naboens græs og kollegaens nye bil.

8. 'Hvad tænker de andre...'
Folk bekymrer sig ofte om, hvad andre mennesker tænker om dem.

Er man 'god nok' og tænker 'de andre' dårligt om en...

Sandheden er nok, at 'de andre' selv har travlt med at tænke på alt muligt andet – og derfor kan du med fordel droppe disse ligegyldige bekymringer.

9. Del din sorg
Det er ikke let at komme sig over et forlist forhold eller dødsfald i familien, og sådan noget kræver med god grund tid til bearbejdelse.

Men modgangem gør os stærkere og giver livserfaring, og du dine dårlige oplevelser kan sandsynligvis være med til at hjælpe andre mennesker, når de ender i lignende situationer.

10. Drop 'noget for noget'-tanken
Mange mennesker regner med at få noget retur for en handling.

En tjeneste for en tjeneste, en service for et kontantbeløb.

Man kan blive slemt skuffet, hvis ens forventninger om ovenstående ikke lever op til virkeligheden - og man kan måske overveje, om 'noget for noget'-tankegangen altid skal gælde.

Frivilligt arbejde og gode gerninger er noget, der kan gøre både dit og andre menneskers liv bedre. 

Følg Dagens Kvinder for flere lignende artikler: