Verdens største krydstogtskib

Nils Würtzenfeld

366 uger siden

|

14/12/2017
Videnskab
Verdens største krydstogtskib
Verdens største krydstogtskib - Harmony of the Seas. Foto: Royal Caribbean Presscenter
Verdens største krydstogtskib har plads til hele 5.470 passagerer og er 362 meter langt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

 Hvis du drømmer om at rejse til varmere himmelstrøg med et af verdens største og mest luksuriøse krydstogtskibe, så bliver det ikke mere overdådigt end Harmony of the Seas - verdens største krydstogtskib.

Det enorme skib - der også tager titlen som verdens største passagerskib - er bygget på skibsværftet STX Europe i Saint-Nazaire i Frankrig og blev søsat 19. juni 2016. Det er en del af Oasis-klassen - en skibsklasse af krydstogtskibe fra det amerikanske rederi Royal Caribbean International.

Verdens største krydstogtskib - Harmony of the Seas. Foto: Royal Caribbean Presscenter

Verdens største krydstogtskib - Harmony of the Seas. Foto: Royal Caribbean Presscenter

Oasis-familien tæller også Oasis of the Seas og Allure of the Seas, der blev søsat i henholdsvis 2009 og 2010, men Harmony of the Seas er det største af de tre luksuriøse krydstogtskibe og vejer hele 227.000 tons.

Det enorme passagerskib er hele 362 meter langt, 47 meter bredt og 64 meter højt og har 18 dæk - hvorfra de 16 er forbeholdt de 5.470 passagerer, som krydstogtsskibet har plads til.

Verdens største krydstogtskib - Harmony of the Seas. Foto: Royal Caribbean Presscenter

Verdens største krydstogtskib - Harmony of the Seas. Foto: Royal Caribbean Presscenter

De 16 dæk er iøvrigt indrettet med 7 forskellige temaer og er spækket med aktiviteter.

På skibet kan du blandt andet gå i biografen, boltre dig i vandland, tage en tur med en rutsjebane, gå på natklubber, tage i teateret, gå på casino, hygge dig på golfbanen, forsøge dig på en klatrevæg, stå på skøjter, hygge dig på biblioteket, bruge penge på et auktionshus eller en af skibets mange butikker.

Verdens største krydstogtskib - Harmony of the Seas. Foto: Royal Caribbean Presscenter

Verdens største krydstogtskib - Harmony of the Seas. Foto: Royal Caribbean Presscenter

Harmony of the Seas byder også på flere spa- og wellnessfaciliteter, ligesom skuden er udstyret med egen park. Bliver man sulten, tilbyder krydstogtskibet hele 20 forskellige restauranter og caféer, der byder på alt fra den gastronomiske verden.

Faktisk har Harmony of the Seas så mange tilbud og aktiviteter, at du i princippet ikke behøver forlade skibet, når det lægger til i forskelle havne - primært i Caribien.

Verdens største krydstogtskib - Harmony of the Seas. Foto: Royal Caribbean Presscenter

Verdens største krydstogtskib - Harmony of the Seas. Foto: Royal Caribbean Presscenter

Er du ikke klar til at trække dig tilbage til kahytten efter en dag fyldt med aktiviteter og gode oplevelser, tilbyder Harmony of the Seas også et bredt udvalg af aftenunderholdning, med alt fra natklubber til teatershows, barer med robot bartendere, casino og meget mere.