Verdens største grand danois

Nils Würtzenfeld

364 uger siden

|

29/12/2017
Videnskab
Verdens største grand danois
Verdens største grand danois. Arkivfoto: Shutterstock
Verdens største grand danois er hunden Freddy, der vejer over 90 kilo.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En granddanois, også kaldet en grand danois, er i forvejen kendt som én af de allerstørste hunderacer med en skulderhøjde for hanner mindst 80 centimeter og en vægt på 60-80 kilo.

Èn granddanois rangerer dog over de andre og hans navn er Freddy,

Freddy: Verdens største Grand Danois

Verdens største grand danois er Freddy på fem år. Han er dog ikke kun verdens største grand danois, men også verdens største hund.

Det enorme dyr bor i England hos sin ejer Claire Stoneman, og 13. september 2016 fik Freddy den officielle titel som verdens største nulevende hund. Det skete, da Guinness Rekordbog optog hunden i den verdensberømte bog, efter at den var blevet målt og vejet i Essex i det østlige England.

Her blev det slået fast, at den kæmpe hund vejer over 90 kilo og måler 230 centimeter fra hoved til hale. Samtidig måler Freddy 103 centimeter fra pote til skulder.

Da Claire Stoneman for små fem år siden bragte Freddy hjem, var hun godt klar over, at den mørkebrune granddanois ville gå hen og blive en stor hund – dog ikke så stor.

Herunder ses Freddy sammen med sin ejer Claire Stoneman.

For den rolige kæmpe blev ved og ved med at vokse, og i dag stortrives han hos Claire Stoneman sammen med sin søster, Fluer, der dog ikke er nær så stor som sin berømte storebror.

Som hvalp nåede Freddy at gnave hele 23 sofaer i stykker, og i dag bruger Claire Stoneman 93.000 kroner om året på mad til de to store hunde.

Selvom Freddy er den største nulevnede hund i verden, så findes der dog granddanois-hunde, der har overgået ham.

I 2013 døde hunden Giant George, der tidligere havde haft Guinness’ verdensrekord som den største hund. Den store granddanois, der nåede at blive otte år gamle, målte hele 109,2 centimeter fra pote til skulder, var over to meter i længden og vejede 111 kilo.

Året før Giant Georges død blev den dog overgået af granddanois’en Zeus fra Otsego i Michigan, USA. I 2012 blev Zeus nemlig kåret til verdens højeste hund af Guiness World Records.

Han målte intet mindre end 111,8 vanvittige centimeter fra pote til skulder  og tårner imponerende 220 centimeter op i luften, når han stod på sine bagben.