Sandheden om katten: Den hader, når du stryger den

Skrevet af Ronja Ryde

07/10/2014

Dagens topnyheder

Katten skal stryges med hårene, har vi fået at vide. Nogle enkelte har påstået det modsatte.

Men nu er der breaking news om vores små, knurhårrede venner: De bryder sig overhovedet ikke om, at du stryger dem - hverken i den ene eller den anden retning.

Det skriver Metro.

LÆS OGSÅ: Ups: Zoologisk have forsøgte forgæves at få to hyæner til at parre sig - så opdagede de hvorfor

En velgørende katte-organisation har ifølge det britiske medie lavet en undersøgelse om, hvor meget, katteejere i virkeligheden ved om deres elskede kæledyr.

Og det viste sig, at over 50 procent ikke anede, at katte bliver stressede af at blive aet.

- At blive holdt eller aet i for lang tid kan være meget stressende for en kat, siger Nicky Trevorrow fra organisationen bag undersøgelsen.

- Plads og fred er for det meste det, de har brug for, siger han.

LÆS OGSÅ: Chokerende video: Her putter grinende ejere katten i tørretumbleren

Nicky Trevorrow understreger, at katte jo ikke er et “lille, blødt, dyr”, og derfor bliver den ikke nødvendigvis tryg af det samme, som ville gøre os trygge.

- Ejere elsker deres dyr og vil dem det alt det bedste, men vores undersøgelse viser en tydelig mangel på forståelse, siger han.