Romertal

Romertal: Selvom de efterhånden er mellem 2.000 - 3.000 år gamle, så støder vi på dem igen og igen.

Romerske tal

Romertal er nemlig alle vegne - lige fra urskiver til nummerering af vores kongerække, men selvom vi stadig benytter det gamle romerske talsystem, så er det dog kun de færreste af os, der har styr på de mærkelige tal.

For hvem er det nu lige Christian IV er? Og hvad med Frederik VII?

Romertal blev grundlagt i Norditalien af den etruskiske civilisation, der varede fra før 800 f.Kr. til efter 300 f.Kr., hvor den tilsidst blev en del af den romerske republik. Siden overtog de fremsynede romere det effektive talsystem, der siden dannede grundlag for flere af de latinske bogstaver og romerske tal.

Det romerske talsystem dominerede efterfølgende i Europa i næsten 2.000 år, inden det Hindu-Arabiske talsystem (titalssystemet) tog over og blev det talsystem, vi også benytter i dag.

Romertal - sådan forstår du systemet

Der findes syv bogstaver i det romerske system:

• I = 1
• V = 5
• X = 10
• L = 50
• C = 100
• D = 500
• M = 1000

For at skrive andre tal end de syv, der optræder i systemet, fungerer romertal sådan, at man skal kombinere tal i en matematisk rækkefølge. Det gør, at romertal 1-10 vil se således ud i romerske tal:

Romertal 1-10

• 1 = I
• 2 = II
• 3 = III
• 4 = IV
• 5 = V
• 6 = VI
• 7 = VII
• 8 = VIII
• 9 =  IX
• 10 = X

For at forstå systemet skal man følge disse regler:

Hvis et mindre tal skrives før et større tal, trækkes tallet fra det store, hvorefter man har det tal, man ønsker.

Eksempel: Hvis man vil skrive tallet 4, tager man I (1) og V (5) og sætter det lille tal (I) foran det store (V) = IV. Automatisk trækkes det lille fra det store (5 minus 1) og man har tallet 4.

Hvis et mindre tal til gengæld skrives efter et stort tal, lægges tallet til det store, hvorefter man har det tal, man ønsker.

Eksempel: Hvis man vil skrive tallet 7, tager man V (fem) og II (2) og sætter det lille tal (II) bagved det store (V) = VII. Automatisk lægges det lille til det store (to plus fem) og man har tallet 7.

Komplicerede regler

Dermed skal det største tal skal stå til venstre, undtagen når der trækkes fra. Samtidig må tallene I, X, C og M lægges til en, to eller tre gange, og skal stå sammen når de lægges til.

Derudover må I, X og C kun trækkes fra én gang og kun på denne måde:

• I kan kun stå foran V og X i forbindelse med tallene IV = 4 og IX = 9
• X kan kun stå foran L og C i forbindelse med tallene XL = 40 og XC = 9
• C kan kun stå foran D og M i forbindelse med tallene CD = 400 og CM = 900
• V, L og D må kun bruges én gang.

Romertal 1-100

Det betyder, at man tæller til 50 på følgende måde:

• 1 = I
• 2 = II
• 3 = III
• 4 = IV
• 5 = V
• 6 = VI
• 7 = VII
• 8 = VIII
• 9 = IX
• 10 = X
• 11 = XI
• 12 = XII
• 13 = XIII
• 14 = XIV
• 15 = XV
• 16 = XVI
• 17 = XVII
• 18 = XVIII
• 19 = XIX
• 20 = XX
• 21 = XXI
• 22 = XXII
• 23 = XXIII
• 24 = XXIV
• 25 = XXV
• 26 = XXVI
• 27 = XXVII
• 28 = XXVIII
• 29 = XXIX
• 30 = XXX
• 31 = XXXI
• 32 = XXXII
• 33 = XXXIII
• 34 = XXXIV
• 35 = XXXV
• 36 = XXXVI
• 37 = XXXVII
• 38 = XXXVIII
• 39 = XXXIX
• 40 = XL
• 41 = XLI
• 42 = XLII
• 43 = XLIII
• 44 = XLIV
• 45 = XLV
• 46 = XLVI
• 47 = XLVII
• 48 = XLVIII
• 49 = XLIX
• 50 = L

Efter 50 skrives tallene med L foran således:

• 51 = LI
• 52 = LII
• 53 = LIII
• 54 = LIV
• 55 = LV
• 56 = LVI
• 57 = LVII
• 58 = LVIII
• 59 = LIX
• 60 = LX
• 61 = LXI
• 62 = LXII
• 63 = LXIII
• 64 = LXIV
• 65 = LXV
• 66 = LXVI
• 67 = LXVII
• 68 = LXVIII
• 69 = LXIX
• 70 = LXX
• 71 = LXXI
• 72 = LXXII
• 73 = LXXIII
• 74 = LXXIV
• 75 = LXXV
• 76 = LXXVI
• 77 = LXXVII
• 78 = LXXVIII
• 79 = LXXIX
• 80 = LXXX
• 81 = LXXXI
• 82 = LXXXII
• 83 = LXXXIII
• 84 = LXXXIV
• 85 = LXXXV
• 86 = LXXXVI
• 87 = LXXXVII
• 88 = LXXXVIII
• 89 = LXXXIX

Ved tallet 90 bliver X igen det forreste tal, hvormed man tæller til romertal 1-100 på følgende måde:

• 90 = XC
• 91 = XCI
• 92 = XCII
• 93 = XCIII
• 94 = XCIV
• 95 = XCV
• 96 = XCVI
• 97 = XCVII
• 98 = XCVIII
• 99 = XCIX
• 100 = C

Primtal - Læs også om primtal her.