Hvis du fik mindre end seks timers søvn i nat, så er der dårligt nyt

Ane Sørensen

384 uger siden

|

09/08/2017
Videnskab
Foto: Shutterstock (modelfoto)
Foto: Shutterstock (modelfoto)
Hvis du ofte er vågen i 18 timer i streg, kan det få alvorlige konsekvenser, det viser ny forskning fra Canada.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvis du kom til at gå alt for sent i seng i går, lå vågen det halve af natten eller stod op længe før dit vækkeur ringede - så er dette muligvis en rigtig dårlig nyhed for dig.

Sover du jævnligt mindre end seks timer om natten, så kan det nemlig have den samme effekt på din hjerne som et misbrug af alkohol. Det viser ny forskning fra canadiske Medisys.

Det skriver britiske Metro.

Den manglende søvn kan eksempelvis have en svækkende effekt på din hjerne, der kan gøre dig lige så uegent til at køre bil, som du ville være, hvis du var beruset.

Men det er ikke kun din hjerne, som søvnmanglen kan have alvorlige konsekvenser for. Tidligere forskning har vist, at mangel på søvn kan føre til øget risiko for depression, hjerteanfald, slagtilfælde og overvægt.

- Søvn spiller en vigtig rolle ved at regulere de hormoner, som påvirker sult. Det er derfor, at søvnmangel øger appetitten og fører til overspisning og vægtforøgelse, siger neurolog Adrian Owen, som arbejder hos Medisys, til Digital Journal.

Du kan læse mere om den nye forskning lige her.

Nygift ægtepar dræbt timer efter deres drømmebryllup