Hvad er det nu lige hun hedder, hvornår var det, vi skulle mødes og hvor er det, jeg har lagt bilnøglerne?
Det er ikke altid lige sjovt at være udstyret med en dårlig hukommelse. Enten er det irriterende, fordi du glemmer, hvor du har lagt ting, eller så virker du som et fjols, fordi de andre kan huske, hvad folk hedder.
Nu er der dog gode nyheder for de personer, der har en kort hukommelse.
Et nyt studie viser nemlig, at dårlig hukommelse faktisk kan være en fordel ved at styrke vores selvværd og opfattelse af verden omkring os. Det skriver Videnskab.dk
I forbindelse med et nyt studie blev en gruppe universitetsstuderende bedt om at erindre de karakterer, de fik i gymnasiet.
De studerende blev informeret om, at forskerne havde adgang til deres tidligere gymnasiers officielle dokumenter, så det kunne i betale sig at lyve.
Det viste sig, at de studerende huskede cirka 20 procent af deres karakterer forkert, men ikke alle karaktererne blev husket lige forkert. Jo højere karakteren var, desto bedre kunne forsøgsdeltagerne nemlig huske dem.
Generelt set var de studerende altså mere tilbøjelige til at huske deres karakterer som værende bedre, end de egentlig var, end at erindre dem som dårligere, end de var.
Forsøgsresultatet illustrerer dermed, hvordan vi ved at huske forkert eller glemme faktisk kan smigre os selv og styrke vores egen selvfølelse ved at tvinge os til at have det godt med vores egen præstation.
Rogers millioner
Et andet studie viser, at en dårlig hukommelse også hjælper på vores tro på retfærdighed og fairness – netop ved at huske forkert.
Her blev forsøgsdeltagerne bedt om at læse en historie om Roger, der havde vundet mange millioner i Lotto.
Nogle deltagere fik at vide, at Roger var både hårdtarbejdende og godhjertet, og at han virkelig havde fortjent at vinde.
Imens blev andre deltagere fortalt, at Roger ikke have gjort sig fortjent til noget. Han var doven, og han smilede aldrig. Da deltagerne blev bedt om huske, hvor stor en gevinsten var, huskede den gruppe, som havde fået at vide at Roger ikke fortjente at vinde, i gennemsnit omkring 1,8 millioner kroner lavere end gruppen, der havde fået at vide, at Roger fortjente at vinde i Lotto.
Dermed ser vi altså igen, at vores hukommelse (eller mangel på samme) agerer som en god ven og underbevidst hjælper, der gerne vil beskytte os fra at høre dårlige nyheder eller ondsindet sladder.
Så er spørgsmålet bare, om de personer, der må leve med vi andres dårlige hukommelse, stiller sig tilfreds med denne forklaring.
Følg Dagens Videnskab for flere lignende artikler:
