Forsker: Lad være med at rejse dig op for ældre i bussen

Nils Würtzenfeld

367 uger siden

|

20/10/2017
Videnskab
Ældre mennesker har godt af at stå op, lyder det fra en anerkendt professor. Foto: Polfoto/Ole Lind
Ældre mennesker har godt af at stå op, lyder det fra en anerkendt professor. Foto: Polfoto/Ole Lind
Rejser du dig op for ældre mennekser i bussen eller i toget? Det bør du lade være med, lyder rådet fra en professor på Oxford University.

Dagens topnyheder

De fleste mennesker er søde til at rejse sig og afgive deres sæde, når de spotter et ældre menneske, der er tvunget til at stå op i et offentligt transportmiddel.

Nu er en universitetsforsker dog kommet med en noget kontroversiel påstand, der sikkert vil skabe halvdårlig stemning i landets bybusser.

Ifølge forskeren bør man nemlig ikke tilbyde sit sæde i bussen eller i toget til en ældre person. Det er nemlig godt for dem at stå op, lyder argumentet. Det skriver Daily Mail.

Det er Sir Muir Gray, der er professor på Oxford University, der er sikker på at rage uklar med en lang række ældre borgere ved at fastslå, at de bør stå op, når de kører med et offentligt transportmiddel.

Han forklarer samtidig, at ældre borgere bør være beviste om deres fysik og forsøge at forblive fysisk aktive i alderdommen. Der gør de, ifølge Muir Gray, ved at gå mindst 10 minutter hver dag.

Og når det kommer til bussen eller toget, så har de ældre godt af at stå op, fastslår han og understreger samtidig, at også de ældres pårørende bør opfordrer dem til at stå i stedet for at sidde, tage trappen i stedet for elevatoren og generelt gå fra sted til sted.

Muir Gray forklarer, at man selvfølgelig kan være så fysisk svagelig, at der er behov for at spare på kræfterne. Men alle, der kan, bør holde sig aktiv og stå og gå, når der er mulighed for det.

Muir Gray, der også er rådgiver for det engelske sundhedsvæsen, forklarer, at det er vores allesammens opgave at sørge for, at vores ældre medborgere er fysisk aktive:

- Vi har alle et behov for at blive opmuntret til at være aktive, jo ældre, vi bliver. Vi kan ikke bare lade folk smække mændene op, siger han til The Sun og understreger derfor, at høflighed i bussen i virkeligheden vil være at gøre de ældre en bjørnetjeneste.

- Lad vær med at bestille en trappelift til dine aldrende forældre, men installér i stedet et ekstra gelænder. Og tænk dig om en ekstra gang, før du giver dit sæde væk til en ældre person i bussen eller i toget. At stå op er en fremragende motionsform, lyder det opsigtsvækkende budskab.

Vild forskning: Når du dør, VED du det - for din hjerne virker stadig