Farven orange

webmaster

350 uger siden

|

23/02/2018
Videnskab
Orange farve
Hvad betyder farven orange? Foto: Shutterstock
Den orange fave forbindes ofte med glæde, begejstring, lykke, nydelse og seksualitet. Læs alt om appelsinens og abrikosens farve her.

Dagens topnyheder

Børn elsker den varme og glade orange farve. Tænk på Halloween og udskårne orange græskar med levende lys indeni.

Dagens.dk har lavet guide over farvesymbolik på de mest kendte farver. Herunder finder du en detaljeret beskrivelse af farven orange, hvad den betyder, hvordan den påvirker os og hvordan du blander dig frem til orange maling...eller hvordan du får mere ”orange” ind i dit liv. 

Orange symbolik

Orange er en varm farve (tænk på ild), der blandt andet symboliserer begejstring, eller det at være optændt af noget. Det kan være seksuelt, men det kan også være spirrituelt (tænk på thailanske munkes lange orange kjortler) eller det kan være politik, hvilket er tilfældet i Irland, hvor orange har både en politisk og en religiøs betydning. 

Orange farvesymbolik har som alt andet i livet to sider. Den kan nemlig også symbolisere mere negative ting som grusomhed, pessimisme og asocial adfærd.  I Indien blev tidligere tiders dødsdømte, klædt i orange tunikaer og i USA bærer indsatte i fængslerne orange dragter. 

Orange benyttes ligeledes mange andre steder i verden til at skille noget ud fra sine omgivelser. Dette gælder redningsflåder, trafikkegler, byggezoner og lignende sikkerhedsforanstaltninger. 

Hvis orange er din yndlingsfarve, så vil du typisk være en varm, optimistisk udadvendt og farverig person. Du er selvsikker og trives med menneskelig kontakt og sociale begivenheder. Du kan lide at feste og du er ofte festens midtpunkt. Du oplever stor tilfredshed ved at hjælpe andre, og de finder dig inspirerende med din vitalitet og positive energi.

Hvis du derimod hader orange, så føler du dig generelt ikke godt tilpas i store grupper, og du bryder dig ikke om fester og sociale sammenhænge. Du har det bedre med en lille kreds af venner.

Du holder muligvis dig selv tilbage i sociale sammenhænge, og bryder dig ikke om at være festens midtpunkt. Det kan også være et tegn på, at du er blevet grusomt behandlet på et tidspunkt i dit liv.

Farven orange

Orange er er sekundærfarve, der er blandet af to primærfarver eller grundfarver; nemlig gul og rød. Orange befinder sig altså mellem gul og rød på spektret af synligt lys, hvilket refererer til, hvad de fleste kan se med det blotte øje i det elektromagnetiske spektrum. 

Det menneskelige øje opfatter orange, når det betragter lys med en dominerende bølgelængde på mellem 585 og 620 nanometer.

Sådan påvirker den orange farve dig

Orange er glædens og kreativitetens farve. Orange fremmer en følelse af generel velvære og følelsesmæssig energi, såsom medfølelse, lidenskab og varme. Orange kan hjælpe en person med at komme over skuffelser, et såret hjerte eller en såret stolthed.

Undersøgelser viser, at den orange farve kan skabe fysiske effekter som øget sult. Orange øger aktivitetstrangen, giver lyst til socialisering, stimulerer mental aktivitet og øger iltforsyningen til hjernen samt øger følelsen af tilfredshed og sikkerhed. 

Orange er en god farve til at opmuntre til salg i restauranter, cafeer, bistroer og andre spisesteder, da den  stimulerer appetitten og konversationen, hvilket bidrager til, at kunder spiser, drikker og snakker i længere tid, og dermed bruger flere penge.

En blødere version af orange -  såsom fersken er gunstig i skønhedssaloner, kurbade og behandlingscentre samt eksklusive restauranter, pga dens associationer med glæde og nydelse. 

Hvis du er overvægtig er det sandsynligt ikke en god ide at male dit køkken orange, da du ikke har brug for øget appetit.

Orange symbolik stimulerer sanserne og den sociale kommunikation, hvilket gør den til en fordelagtig farve for hoteller og andre opholdssteder.

Online rejsesider bør overveje orange som et af deres farvevalg, da farven associeres med rejser, eventyr og spændende, underholdende aktiviteter.

Hvis du gerne vil have mere glæde, nydelse, begejstring, sensualitet og seksualitet ind i dit liv, så kan du bevidst begynde at omgive dig med mere orange i forskellige nuancer i dit hjem. Tænk på et orange uldtæppe til sofaen, ferskenfarvede silkepuder og velduftende ferskenfarvede sæber i badeværelset. Glem ikke det ferskenfarvede silkeundertøj!

Andre betydninger forbundet med orange

Mennesker med orange i deres aura (energifeltet der omgiver den fysiske krop) er normalt sociale, generøse sjæle. De elsker andre menneskers selskab, uanset om de er selskabets midtpunkt eller blot en del af selskabet. De har hjertet på rette sted og de er venlige og ærlige. De har evnen til at få andre til at slappe af i deres selskab. De er charmerende og en del af deres charme er deres sensitivitet overfor andre. De kan sanse andre menneskers følelser - både deres smerte og deres glæde.

Den orange farve i auraen er forbundet med de reproduktive organer, og hvordan en persons følelser er bundet til den pågældende del af kroppen.

Klar orange indikerer, at du har et godt helbred og lever livet fuldt ud. En overflod af denne nuance kan tyde på, at du forsøger at overvinde en afhængighed eller en trang.

Orange-rød udstråler stor personlighed og selvtillid.

Orange-gul viser, at du har et videnskabeligt sind og har tendens til at være lidt af en perfektionist. Du elsker detaljeret arbejde og mentalt udfordrende projekter.

Forskellige nuancer og toner af farven orange

Hvis du gerne vil lege lidt med farver selv, uanset om det er maling til væggene, til et møbel eller til et maleri, så skal du huske, at du kan kreere mange forskellige nuancer og toner fra en bøtte orange maling.

  • Ønsker du en lysere orange, så blander du lidt hvidt i din maling.
  • Ønsker du en lidt mørkere orange, så blander du ganske lidt sort i ad gangen, indtil du er tilfreds.
  • Pas på med at komme for meget hvidt eller sort i din orange maling på en gang. Rør først malingen godt igennem med en rørepind – og tjek resultatet, da det kan forandre din farve meget mere end du ønsker. Lidt ad gangen er bedre

Du kan blande dig frem til flere toner af den samme orange farve, og for eksempel give et udtjent klædeskab nyt liv i børneværelset med et lag orange maling på selve skabet og nedtonede skabslåger og skuffer i forskellige orange nuancer. 

Kun fantasien sætter grænser.