Derfor dør ældre ægtepar med kort tids mellemrum

Lotte Sørensen

10 år siden

|

10/09/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Don og Maxine Simpson døde tidligere i år med blot fire timers mellemrum efter 62 års ægteskab. Helen og Kenneth Felumlee var gift i 70 år, og da hun døde, gik han bort godt 15 timer senere. Harold og Ruth Knapke døde med 11 timers mellemrum efter 65 år sammen.

Historierne er mange og rørende, men nu er der også videnskabeligt belæg for at sige, at ældre kan dø af at miste deres ægtefælle. Det skriver independent.co.uk.

Læs også: Mand og kone i 71 år: Døde den samme dag

Forskere fra det britiske University of Birmingham har undersøgt både unge og ældre, der har mistet en, der stod dem særligt nær, for at se, hvordan sorg påvirker kroppen.

Blandt forsøgspersoner over 65 fandt man, at immunforsvaret blev svækket efter tabet. Det var en type af de hvide blodlegemer, neutrofile granulocytter, der pludselig ikke kunne bekæmpe bakterier og infektioner lige så effektivt som før.

Læs også: Var sammen i 63 år: Edith og Jerry døde samme dag

Hos de yngre forsøgspersoner så man ingen ændring i immunforsvaret.

- Gennem de svære uger og måneder efter et tab, kan vi lide af reduceret funktion i de neutrofile granulocytter. Granulocytter er de hvide blodlegemer, der er flest af, og er derfor essentielle for at bekæmpe infektioner og sygdomme, så vi bliver sårbare, når dette sker, siger Anna Phillips, der er en af forskerne bag undersøgelsen.