Dansk forskning: Mødre til drenge lever kortere og bliver oftere syge

Emil Ryttergaard

408 uger siden

|

22/02/2017
Videnskab
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Kvinder der kun får drengebørn er i større risiko for at få sygdomme og leve kortere, end mødre der får børn af begge køn, viser ny dansk forskning.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der er forskel på, om man får drenge eller piger. Det ved enhver, da man enten skal købe dukker eller dinosaurer. 

Men faktisk har det også betydning for mors helbred, hvorvidt at man får piger eller drenge, viser en ny dansk forskningsrapport, skriver videnskab.dk.

- Kvinder, der kun får sønner, har tre til fire procent højere risiko for at dø og få sygdomme, efter de er fyldt 45 år, sammenlignet med kvinder, der kun får døtre eller børn af begge køn, siger Birgitte Hollegaard, der står bag en ny ph.d.-afhandling fra Biologisk Institut på Københavns Universitet.

Ved hjælp af sundhedsdata fra danske kvinder i perioden fra 1980 til 2010 har Birgitte Hollegaard undersøgt otte sygdomme. 

Her viser undersøgelsen en tydelig sammenhæng mellem mødre med drengebørn eller mødre der har døtre eller børn med af blandet køn. 

Det er først når mødrene er fyldt 45 år, at risikoen for visse sygdomme stiger. Størst risiko er der for type-2 diabetes, hvor der er 5,4 procent højere risiko for at udvikle sygdommen. 

Men mødrene oplever også, at der er højere risiko for hjertestop og overvægt end hos mødre, der også har fået døtre. 

Forklaringen skal findes i vores biologi, hvor to teorier kæmper om den overraskende effekt. 

Den ene teori handler om, at drengebørn tager mere energi fra moren allerede inde i mors mave, og det kan gøre mødre mere modtagelige overfor sygdommene senere i deres liv. 

Den anden teori går på, kaldes ‘bedstemorhypotesen’, og handler om, at mormor er tættere knyttet til sine børnebørn end farmødre er, og derfor bliver mormor også værdsat mere i familierne, end farmødre gør. 

De danske forskere bag undersøgelsen er dog ikke sikre på årsagen, men tidligere forskning har ofte peget på disse to teorier, og det betyder heller ikke, at man skal være nervøs som mor, hvis man kun har fået sønner.

Den øgede risiko for sygdommene skal findes i generne, og resultaterne er underordnet, hvis man afholder sig fra rygning og motionerer regelmæssigt.

- Det er meget vigtigt at understrege, at det sker helt ubevidst. Det er generne, der arbejder for os og skaber den her lille forskel, siger Birgitte Hollegaard.  

Det er heller ikke nemt at være mor. Da en 18-årig søn modtog en pakke fra sin mor, gjorde han store øjne, da han så indholdet af kassen