Danmarks største byer: Danmark kan muligvis ikke bryste sig af globale storbyer som Tokyo, New York og Shanghai, som alle indeholder fire gange Danmarks samlede befolkning, men til gengæld har vi en række byer, der efter vores egen beskedne målestok er storbyer.
Stort set alle danskere ved, at landets hovedstad København også er landets største by med over en million indbyggere. Ligeledes ved de fleste også, at smilets by Aarhus indtager en andenplads på listen efterfulgt af hovedbyen på Fyn, Odense.
Danmarks største byer: København er nummer 1 på listen. Foto: Shutterstock
Men hvilken by kommer på fjerdepladsen? Og hvad med nummer fem, seks og syv?
Det er formentlig kun de færreste danskere, der kan rangerer landets 10 største byer - og endnu færre der kan rangerer de 20 største, men mange har sikkert en mavefornemmelse af, hvilke der er med på listen.
Danmarks største byer: Smilets by Aarhus er Danmarks anden største by. Foto: Shutterstock
Hvor mange kan du udpege? Herunder får du en liste over de 20 største byer i Danmark - bygget på tal fra Danmarks Statistik.
Listen indeholder i alt 243 byer og er baseret på byområde-definitionen, som kræver, at en by har en sammenhængende bebyggelse med mindst 200 indbyggere og hvor afstanden mellem to huse ikke overstiger 200 meter.
Danmarks største byer: Odense er landets tredjestørste by. Foto: Shutterstock
Danmarks største byer - Top 20
By Indbyggertal (2017)- København (Hovedstadsområdet) 1.295.686
- Aarhus 269.022
- Odense 176.683
- Aalborg 113.417
- Esbjerg 72.261
- Randers 62.563
- Kolding 60.300
- Horsens 58.480
- Vejle 55.876
- Roskilde 50.393
- Herning 49.229
- Hørsholm 47.294
- Helsingør 47.123
- Silkeborg 44.333
- Næstved 43.234
- Fredericia 40.461
- Viborg 40.371
- Køge 36.864
- Holstebro 35.867
- Taastrup 34.154