Apple advarer alle med iPhone: Du skal omgående opdatere din telefon

Nils Würtzenfeld

382 uger siden

|

25/07/2017
Hvis du er indehaver af en iPhone, så anbefaler Apple, at du straks opdaterer dit styresystem.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Over de senere år er iPhone-telefoner blevet danskernes foretrukne model, når det kommer til mobiltelefoner.

Nu advarer Apple dog sine mange brugere mod eventuelle hackere. Det oplyser Apple på sin support-side.

På sin hjemmeside opfordrer elektronik-producenten nemlig iPhone-ejere verden over til straks at opdatere deres styresystem iOS.

Ifølge Apple er der nemlig en reel fare for, at eventuelle hackere pludselig kan kontrollere din iPhone ved hjælp af det trådløse netværk, som telefonen er forbundet til.

Det skyldes din telefons wifi-chip.

- En udefrakommende hacker vil muligvis være i stand til at forårsage et uventet programnedbrud eller udføre en vilkårlig kode, står der på Apples support-side.

Apple oplyser desuden, at den omtalte og sårbare wifi-chip sidder i alle Apple-enheder fra iPhone 5 og fjerde generationen af iPad og frem.

En opdatering af telefonen vil dog forbedre fejlen i det nuværende styresystem.

For at undgå et potentielt angreb skal du altså opdatere din telefon under indstillinger > generelt > softwareopdatering.

Hvis der ikke er en opdatering at hente, at din telefon allerede ajour.