Vandbakkelser er en fornøjelse at sætte tænderne i, men de fleste mennesker fravælger dem, når der skal bages, fordi de frygter, at processen er besværlig, og at de små kager falder sammen.
Men det behøver ikke at være svært at få et godt resultat, hvis du bruger en god opskrift og tager et par forholdsregler.
Vandbakkelser
Selvom de fleste forbinder vandbakkelser med dessert eller kage, kan de faktisk også bruges til forretter med fyld af eksempelvis mayonnaise-baserede salater. Der er nemlig ingen sukker i.
Vandbakkelsen stammer fra Frankrig, hvor vi kender den fra franske klassikere som profiteroles og eclairs.
Ingredienser
Vandbakkelser kræver ikke særlig mange ingredienser. Alt hvad du skal bruge er:
250 gram hvedemel
6 store æg
5 deciliter vand
200 gram smør
Fremgangsmåde
Det er ikke svært at få et godt resultat, hvis du følger de rigtige procedurer til punkt og prikke
Start med at tage smørret ud af køleskabet og skær det i små tern, så det kan stå og blive blødt.
1. Tænd ovnen på 200 grader almindelig ovn.
2. Vand og smør kommes i en lille gryde og koges op.
3. Når det koger, sigtes melet ned i gryden. Det er vigtigt at husker at sigte det, så du undgår klumper i dejen.
4. Pisk det sammen med et piskeris, mens gryden fortsat er på kogepladen. Sørg for piske det sammen hurtigt.
5. Når dejen er pisket godt sammen, tages gryden af og stilles til side i ca. et kvarter, så den kan køle af.
6. Slå æggene ud i en skål og pisk dem sammen.
7. Hæld lidt æg i dejen ad gangen, mens du pisker. Dejen skal være glat og smidig. Den må ikke være for flydende, så nøjes med at tilsætte æg til konsistensen er, som den skal være. Den skal være så den lige akkurat kan holde formen.
8. Du kan nu samle dejen med en træske.
9. Læg dejen i en frysepose, og ryst den for at få dejen til at falde ned. Klip et hul i det ene hjørne.
10. Læg bagepapir på bagepladen og sprøjt dejen ud i ensartede klatter. Sørg for at der er god afstand mellem dem, da de hæver under bagningen. Du kan dog også bruge et par spiseskeer til at lægge klatterne på bagepladen.
Der er ingen krav til at de skal se ens ud, men sørg for at de er nogenlunde samme størrelse af hensyn til bagetiden.
Husk at holde god afstand, da vandbakkelser hæver under bagning, og bag kun en plade ad gangen.
11. Bag vandbakkelserne gyldne midt i ovnen i ca. 15 - 30 minutter afhængig af størrelse. Det er vigtigt, at du holder godt øje med dem undervejs, men du må IKKE åbne lågen, før de er gyldne og færdige, for så falder de sammen.
12. Tag de færdige vandbakkelser ud af ovnen og klip dem op med en saks, så snart de et taget ud – det forhindrer dem i at blive bløde.
13. Lad dem køle af i mindst 10 minutter, inden du putter fyld i.
Du kan nu vælge at fylde dem med pisket fløde og syltetøj eller creme, hvis du ønsker en af de traditionelle varianter.
Men du kan også eksperimentere med andre søde fyldtyper som bærskum – mosede bær og pisket fløde rørt sammen – eller en god vaniljeis. Citroncreme eller granatæblemousse er også en mulighed.
Men fyldet behøver ikke at være sødt, og vandbakkelsen kan sagtens bruges som forret også med andre typer fyld.
Vandbakkelser som forret med fisk eller kød
Her kan det anbefales at forsøge sig med rejesalat, tunmousse eller røget laks og stenbiderrogn med en klat krydret cremefraiche.
Er du mere til kød end fisk, kan du fylde vandbakkelsen med eksempelvis bacon og flødeost.
Skinke og smeltet ost er også en mulighed ligesom en god gammeldags hønsesalat også vil være et sikkert hit. Med guacamole og skiveskåret mør oksesteak går du heller ikke galt i byen.
Skal det være uden kød, er en hjemmelavet hummus med et strejf af chili og skiver af avocado og lidt brøndkarse også en god smagsoplevelse, uanset om man er vegetar eller ej.
Det er næsten kun fantasien, der sætter grænser, så prøv dig frem.
De færdige vandbakkelser kan i øvrigt sagtens nedfryses uden fyld, så det kan godt betale sig at lave en ekstra portion, når nu du er i gang.