Udsæt din fyr for testen: Her er 21 tegn på, at du har den perfekte kæreste

Ronja Ryde

10 år siden

|

09/05/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En skribent hos Thought Catalog, Jasmin Tan, mener helt sikkert, at hun har verdens bedste kæreste. I hvert fald har hun lavet en liste med 21 punkter, som til sammen udgør opskriften på den helt perfekte kæreste. Listen er lang, men ærlig. 

Og, som Jasmin Tan siger i det allersidste punkt, så kan du, som også mener, du har verdens bedste kæreste, sikkert selv finde på mindst lige så mange tilføjelser. 

Her er skribentens 21 punkter til den perfekte kæreste:

1. Han er din største fan
Din kæreste er den første, der siger tillykke, når du har bestået en eksamen. Det er ham, der siger det videre til stort set alle, han møder, når du vinder en konkurrence. Det kan godt være, han ikke hopper rundt om dig med cheerleader-pompomer hele tiden, men han får dig til at føle dig som en sand superstjerne.

2. Når du taber, er du en vinder
Selv, når du ikke vinder, er din kæreste stolt af dig. Han bruger tiden på at muntre dig op, og han fortæller dig, at du stadig er verdens bedste, selvom der var noget, der ikke lykkedes for dig.

LÆS OGSÅ: Den hedeste måned: Vi er mest utro i maj

3. Han skriver regelmæssigt til dig
Han glemmer aldrig at skrive eller ringe til dig. Om det så er for at skrive godmorgen eller godnat, eller om han bare vil minde dig om et måltid. Heller ikke, når han er sammen med sine venner, glemmer han at skrive eller ringe til dig. Det er muligvis ikke lange beskeder, men han sørger bevidst for at opdatere dig om, hvor han er, og hvordan han har det.

4. Han er din læge
Det er som om, du har din egen personlige læge. Han kender alt til dit helbred, og han ved, hvilken medicin, du tager. Ligesom han også helt præcist ved, hvad du skal gøre, når du får det dårligt. Og når det sker, så tager han sig altid af dig. Selv, når han ikke lige er ved din side i sygdommens stund, er han der alligevel for dig, og han ønsker ikke andet, end at du snart får det godt igen.

5. Han hader, når du græder
Når du græder, bliver han selv ked af det. Så føler han, at han er verdens værste fyr. Og han vil gøre alt for at kunne tørre tårerne væk fra dine kinder.

LÆS OGSÅ: Faresignaler: Tjek, om du er i et sundt forhold?

6. Han er din helt
Er det en fugl? Er det et fly? Er det superman? Nej, det er bare din kæreste. Han er nemlig din egen, umaskerede superhelt, som altid er på pletten, hvis nogen gør dig fortræd. Hvis andre mennesker sårer dig, bliver han så vred på dem, som han aldrig nogensinde bliver på dig.

7. Han forstår din stress
Han bliver ikke vred over, at du har travlt. Han forstår godt, hvad dit arbejde betyder for dig, og han opmuntrer og opvarter dig endda, når du er helt udkørt efter en lang dag. Hvis det er muligt, vil han meget gerne give en hjælpende hånd for at gøre arbejdet lettere for dig.

8. Han er din inspiration
Han inspirerer dig mere end nogen anden. Så snart tingene bliver sure, og du overvejer at give op, skal du bare tænke på ham. Så får du pludselig modet tilbage, og du vil gøre endnu mere for at nå dit svære mål.

9. Han er din support
Han er din helt private support-linje. Han får dig ned på jorden, når du er helt oppe at køre over morgendagens svære eksamen. Han trøster dig på den helt rigtige måde, når du bare synes, alting er imod dig. Han tager dig med ud, når du har det skidt.

LÆS OGSÅ:  Du skal ikke gøre dig lækker for din partner

10. Religion giver ikke knas
Religion er aldrig noget, der kommer mellem jer. Emnet kan måske godt give anledning til diskussioner, men det sker sjældent. Og det har aldrig givet knas i jeres forhold, for I forstår hinanden utroligt godt.

11. Du er hans eneste ene
Han stoler på dig, og han forsikrer, at du også kan stole på ham. Det sker selvfølgelig for jer begge, at I føler en smule jalousi, men i sidste ende ved du, at du er hans eneste ene. Uanset hvor mange piger, der lægger an på ham, ved du, at de ikke kan tage ham fra dig.

12. Han elsker dig - og siger det tit
Han bliver aldrig træt af at fortælle dig, hvor meget han elsker dig. Han siger det ikke blot hver dag - men hver time, hvis det altså er muligt.

13. Han viser, at han elsker dig
Det er ikke engang nok for ham at fortælle dig, at han elsker dig. Nogle gange skal der en gestus til. Derfor holder han dig i hånden, reder dit hår, giver dig massage, krammer dig, kysser dig, lægger hånden på din skulder, henter dig, køber mad til dig. Han gør stort set hvad som helst for, at du altid føler dig elsket.

LÆS OGSÅ: Er det her den værste måde at slå op på?

14. Du elsker at give ham gaver
Det føles ikke som en pligt for dig at skulle give ham gaver, hver gang I har månedsdag eller årsdag. Du elsker selvfølgelig at give ham gaver, og det sætter han pris på. Men hvis du ikke lige kan, så betyder det ikke noget for ham.

15. Han får dig til at føle dig smuk
Han fortæller dig hele tiden, hvor lækker, du er. Og han fortæller, at han synes din nye kjole klæder dig virkelig godt. Det kan godt være, du ikke ligefrem har topmodel-potentiale, men i hans øjne kan ingen nå din skønhed til sokkeholderne.

16. Du føler dig tryg
Hans tilstedeværelse får dig til at føle dig helt tryg. Der var engang, hvor du hadede at gå i shoppingcentret eller lignende steder, eller at gå alene hjem sent om natten, fordi du er bange for forbrydere og voldtægtsmænd. Men når han er sammen med dig, har du ikke en eneste bekymring, og du føler dig tryg, fordi du ved, han beskytter dig.

17. I kan tilgive hinanden
I skændes ind i mellem, men det er aldrig blevet en torn i jeres forhold. I har lært at tilgive og acceptere alt ved hinanden. Og det bedste ved det er, at det styrker jeres forhold hver gang.

Følg Dagens.dk på facebook - altid gratis nyheder og underholdning

18. Du er en del af hans fremtid
Han fortæller dig, hvad han har drømt om natten. Han beder om dit råd, hvis han overvejer at søge ind på en ny uddannelse eller søge et nyt job. Han fortæller dig, hvor han allerhelst kunne tænke sig at bo, og hvilke steder i verden, han gerne vil nå at se. På den måde føler du dig som en del af hans fremtid.

19. Han vil giftes med dig
Han tror på evigheden - sammen med dig. Det er dig, han gerne vil giftes med en dag. Han vil gøre hvad som helst for at have dig i sit liv.

20. Han gør dig til et bedre menneske.
Uanset hvilken type person du er, så får han altid det bedste frem i dig. Han prøver ikke at ændre på dig. Du er stadig præcis den samme, som du var, da du mødte ham. Hvis du har forandret dig, er du bare blevet mere fantastisk og en hel del sejere i hans selskab.

21. Han får dig til at elske sig
Helt uden at anstrenge sig, gør han, at du elsker ham en smule mere for hver dag, der går sammen med ham. Du er glad for det, I har sammen. Du ved godt, at jeres forhold har sine fejl og mangler på visse punkter. Men hvad gør det? I elsker hinanden over alt på jorden, og det er det vigtigste.
Du kan endda selv finde på mange flere ting at tilføje til denne liste.