Top 10: Disse fantastiske dyr klikkede vi på i 2014

Ronja Ryde

|

25/12/2014

Dagens topnyheder

Danskerne er et dyreelskende folkefærd, og det gælder ikke mindst jer, kære læsere. Der er ingen tvivl om, at I, ligesom os her på redaktionen, elsker en god historie med et dyr i hovedrollen.

Derfor har vi været en tur i det virtuelle arkiv for at samle en liste over de dyre-artikler, der blev læst allermest flittigt på Dagens.dk i 2014.

Der var mange, men vi har begrænset den til en top 10. Se den her, så du ikke gik glip af vores allerbedste artikler om de fantastiske pelstotter.

1. Mands tur med fem unge hunde forarger og forbløffer
Den dyrehistorie, som blev klikket frem allerflest gange var videoen af en ung mand, som lufter sine hunde.
Det lyder umiddelbart temmelig banalt - og det er også først, når man kigger lidt nærmere på optagelsen, at man forstår, hvorfor den har vakt så meget opsigt.
Læs hele historien her.
 

2. Mand forsøgte at voldtage æsel - det kom han til at fortryde
Generelt har debatten om dyresex raset i 2014, og denne historie var et godt eksempel på, hvordan emnet kan få danskerne op af stolen.
Historien handler om en saudi-arabisk mand, som beslutter sig for at voldtage sit æsel. Han glemmer dog tilsyneladende, den slags krikkers ry for at være stædige, og det ender helt, helt galt. Altså for manden
Læs hele historien her.


3. Panikopringning til politiet: Der er en død tiger i vejkanten
En kvinde fra Arkansas gik totalt i panik, da hun kørte forbi, det hun i hvert fald troede var en død tiger.
Læs hele historien her.

4.En seng fuld af hvepse
Man kan sige meget om insekter, men i flok er de altså ret imponerende, omend på den skræmmende måde.
Denne kvinde havde ikke været inde på sit gæsteværelse i flere måneder, og da hun endelig kom derind, fik hun et kæmpe chok, da hun så, hvad der havde taget bolig i gæstesengen.
Læs hele historien her.

5. Da elefanten Raju græd af glæde
Historien om den gamle han-elefant Raju, som fik fjernet sine lænker efter 50 år i fangenskab, rørte hjerter verden rundt i år.
En video viser, hvordan Raju reagerer på sin frihed med noget, der umiskendeligt ligner tårer.
Siden har vi fulgt Rajus færd, som kort efter bevægede sig i en uhyggelig retning. Rajus ejere forsøgte nemlig at gøre krav på den ellers nyligt befriede elefant. Men for nylig blev det endeligt fastslået, at Raju er en fri elefant resten af sine dage.
Læs hele historien her.
 

6. Hund vogter over sin sårede ven
 Michael Mason var på vej hjem fra kirke, da han spottede noget ekstremt rørende. En pit bull stod loyalt og passede på sin ven, som var blevet såret, da den blev påkørt af en bil.
Billedet gik meget hurtigt viralt, og flere sprang til for at prøve at redde de to hundes liv.
Læs hele historien her.
 

7. Hunden, der blev ved med at stikke af
Budskabet i denne video, som godt nok er et reklame-fremstød, var så fantastisk, at vi måtte dele det med jer.
Videoen viser en lille hvalp, som bliver ved med at stikke af. Når man finder ud af hvorfor, bliver man rørt til tårer.
Læs hele historien her.
 

8. Hunden Arthur tog med svensk sportshold 700 kilometer gennem junglen
En hjemløs hund, som senere er blevet døbt Arthur, må have set sine frelsere i det svenske VM-hold i Multisport.
Holdet befandt sig i regnskoven, hvor de skulle lige til at bevæge sig ud på en farlig, 700 kilometer lang tur.
Arthur smagte en svensk kødbolle, og siden veg han ikke fra sprtsfolkenes side.
Siden er han blevet adopteret og transporteret til Sverige af et af holdmedlemmerne, Mikael Lindnord.
Læs hele historien her.
 

9. Bull terrieren Ziggy overlevede at få kraftig armbrøst-pil gennem hovedet
Staffordshire bull terrieren Ziggy blev fundet såret i en engelsk skov. Den stakkels hund var blevet skudt med en armbrøst, og pilen havde boret sig gennem hans hoved.
Men Ziggy er blevet kendt som et mirakel, for han overlevede mod al forventning sine skader.
Læs hele historien her.
 

10. Hunden besvimede af glæde, da Rebecca kom hjem efter to år
Videoen af en lille hunds mildest talt overvældende glæde over gensynet med en af sine elskede ejere, gik viralt kort efter den blev lagt på Youtube.
Optagelsen viser den hengivne lille schnauzer, som ikke har set familiemedlemmet Rebecca i hele to år. Glæden er så voldsom, at det stakkels kræ besvimer.
Læs hele historien her