Sådan pisser du en dansker af

Lotte Sørensen

|

29/05/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Amerikaneren Emily Hanssen Arent flyttede i 2010 til Danmark, hvor hun studerede i et år. Og selvom vi danskere udenpå ligner de mennesker, hun kendte hjemmefra, var vi alligevel helt anderledes.

På rejsesitet matadornetwork.com fortæller hun i et blogindlæg om de besynderlige ting, man kan gøre for pisse os danskere af.

Spørg "Hvordan går det"

Denne sætning fungerer i USA og mange andre lande nærmest som en hilsen og kan sagtens siges i forbifarten.

- Hvis du vil have en ny ven, så stil dette spørgsmål, når du har fem-ti minutter tilovers. Spørger du blot som hilsen eller i forbifarten, vil danskeren sandsynligvis mene, at du er den mest uoprigtige person på planeten, skriver Emily Hanssen Arent.

Læs også: Ikke af de grunde du tror: Derfor bliver du afvist af dine venner, når de bliver forældre

Tal dansk

Det er meget svært at lære dansk - til gengæld taler langt de fleste danskere engelsk og har nemmere ved at forstå engelsk end gebrokkent dansk.

- Så benægt det engelske og bestil dit wienerbrød på dansk med stolthed. Kræv din ret til at tale sproget. Deres munde vil snerpe sammen, og de bliver målløse, lyder det.

Undlad at give tegn på cykelstien

I Danmark er det ligeså almindeligt at cykle på arbejde, som det er at køre bil. Sådan er det ikke i mange andre lande, og for udlændinge kan det være svært at gennemskue, hvad der er god skik på de danske cykelstier - til stor irritation for de rutinerede danske cyklister.

- De arbejder 37 timer i ugen, får gratis sygesikring og børnepasning. Mindstelønnen er over 100 kroner, og staten betaler for deres uddannelse. At du glemte at række hånden ud er nok det værste, der er hændt dem i årevis, skriver Emily Hanssen Arent.

Læs også: 10 tegn på, du er sammen med den person, du bør gifte dig med

Smil til deres børn

Der er ingen som børn, der på charmerende vis kan bryde alle sociale regler, f.eks. ved at stirre på dig i lang tid. Men ifølge bloggeren bliver de danske forældre vrede, hvis du ikke lader som ingenting.

- Smil til danske børn vil fremkalde akavede krampetrækninger og mistænkelige blikke fra forælderen. Der er noget ved det, der går lidt for tæt på, som klart overtræder deres behov for privatliv i offentligheden.

Opfør dig menneskeligt i supermarkedet

Ifølge Emily Hanssen Arent er supermarkederne det perfekte sted at udfordre danskernes trang til passe sig selv. Pis danskerne af ved ikke at flytte dig, når de skal forbi, så de bliver tvunget til at rømme sig og fremstamme et undskyld. Smil bredt til dem, inden du flytter dig.

- Gå til kassen. Her bliver det alvor, og du må ikke helme et øjeblik, hvis du vil beholde din plads i køen. Et halvt skridt for at se nærmere på tyggegummiet er alt, der skal til, for at danskeren bag dig møver sig frem og tager din plads, lyder det.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Er vi så nemme at pisse af, som Emily Hanssen Arent mener? Del din mening herunder.