Livet var hårdere i 90'erne: 14 ting børn i dag ikke ville kunne klare

K P

|

31/05/2015

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvis du tror, du har det hårdt i dag, kære "Generation 0"-fødte, unge menneske, ja så skulle du bare vide, hvordan det var at leve og være barn/ung i 1990'erne. 

Google FANDTES IKKE. Der var ingen hjælp at hente til lektierne (med mindre man havde forbindelser nok til at få lov til at skrive af fra klassens stræber - i øvrigt med sin tre-i-én blyant med fjer og viskelædder i toppen). 

Desuden gjorde følgende punkter hverdagen så meget hårdere:

1) Punkt nummer et: Livet var bare hårdere. Se på det tøj, vi gik i: Trompetbukser med reflekser for neden. Diesel-trøjer med et vamset “D” på forsiden. Buffallosko. Alternativt hængerøvsbukser med cirka 70 ekstra "dimser", lynlåse, lommer og andet spild-stof hængende i - for slet ikke at tale om stilen i "Rap fyr i LA", som prægede især starten af årtiet. Suk. Behøver jeg sige mere?

2) En sms kostede to kroner. STYKKET. I dag har I iMessage, WhatsApp og alle andre muligheder for at kommunikere gratis.

3) - Hmmm… Skal jeg spille candy crush på den ti minutter lange, og ulideligt kedelige togtur... Eller et af de andre firehundrede spil, jeg har på min smartphone?

Pfff.. som om, du har det hårdt. Prøv med et spil Snake eller et i 1990-kroner virkelig dyrt indkøbt Super Mario-spil til din Gameboy, der skulle holde hele den lange og ulideligt lårklistrende varme bilferie til Syditalien.

Læs også: Flashback til 90'erne: Nu kan du spille Super Mario i din browser

4) I øvrigt, nu vi er ved ferier… I har EasyJet, Ryanair, Norweigian og mange mange andre billige måder at komme til.. hvorend det nu skulle være i verden. For slet ikke at tale om Airbnb og diverse sammenligningsportaler, der smider de bedste tilbud på X-stjernede hoteller og hostels lige i fjæset på jer.

Vi andre voksede op med støvet fra murens fald i nakken. Var vi heldige, hvis vi havde forældre, der tog os på ferie – og gjorde de det, blev det i en tætpakket Skoda med et villatelt i bagagerummet.

Læs også: Benhård priskrig på vej: Det bliver endnu billigere at flyve det næste års tid

5) Vi kastede bølgepomfritter og blandselvslik for fem kroner i kæften efter håndbold og svømning, hvilket muligvis er skyld i, at generationer fremover bliver mere sterile, selvlysende og Gud ved hvad.

I har Chris MacDonald og Lola Jensen til at redde jeres og jeres børns r..

6) Wiiiuuuuiiihhhhuuuuuiiiiii, skraaatteratteraaaattt. At gå på nettet var noget med en ulidelig hyletone, skrattende lyde og en evighed, der skulle passere forbi, før man kom ind på noget, der mindede om Internettet. I har wifi. Alle steder stort set.

7) Nuurrrhh.. Har du det hårdt, når du skal sortere ud i dine 890 selfies på telefonen?

Prøv med en skadet tommelfinger af at have trukket tre engangskameraer op – eller de 72 timers ventetid, det tog at fremkalde et billede, for dernæst at finde ud af, at din tommel eller en ultra skarp solstråle ramte linsen, da du tog billedet, og det hele derfor kunne være ligemeget. Farvel til dét minde.

Læs også: 20 tegn på at du voksede op i 1990'erne

8) Jolly Cola og Urge. Ja, det var, hvad vi drak dengang. Ikke just noget der ville passe ind i nutidens 2100 spelt-kure med hulemandsidealer, som du sikkert får serveret - hvis ikke hjemme, så efterhånden selv i skolekantinen.

9) De valg, vi stod over for i 1990´erne havde afgørende effekt på, om vi havde venner i skolegården. Og man kunne ikke Google sig frem til, hvad der trendede mest. Der var kun én mulighed ud af fx følgende spørgsmål: Spice Girls ELLER Backstreet Boys-fan?

10) Et ord: Tamagotchi. En unødig belastning i hverdagen. I dag kan I med få klik på nettet købe jer til de dyrekort, I mangler i samlingen, eller hvad der nu måtte være det store hit.

11) Juleindkøb tog flere uger at få overstået. Der fandtes ikke “dealsites”, Trendsales eller nogen som helst anden onlineshop, der kunne forkorte hvis ikke helt minimere dine pinsler til en times klikken med musen.

12) Endnu et ord: Bankbøger. Okay lidt flere ord: Smed man sin bankbog væk, var man fucked. Den skulle med hver eneste gang, så bankdamen kunne stemple skidtet og minde dig om, hvor lidt du nu havde på kontoen.

I dag har I Visa Electron og lignende.

Læs også: Nostalgibilleder: Syv ting, som alle, der var unge i 90'erne, legede med

13) - Jeg har lyst til at invitere kæresten på romantisk middag med lys og musik i morgen.

Ja, så måtte vi I 1990’erne hellere bruge hele aftenen på at indspille nøje kopierede sange fra den lokale radiokanal over på et kassettebånd og samtidig sørge for, at der ikke blev for meget snak ind over kærlighedssangene. Alternativt kunne vi smide 149 kroner for en CD.

I dag: Spotify (som i øvrigt giver adgang til alle verdens sange for halvdelen af 1990’er-CD’ens pris). 

14) Har du et kedeligt frikvarter? Intet problem: Du har valget mellem diverse spil på din telefon samt underholdning på din iPad eller din bærbare. Du kan Google eller se den seneste vildt sjove video på YouTube. Problem løst.

Os i 1990´erne? Vi kunne: 1) Stirre ud i luften. 2)Sspille dåseskjul med de store i skolegården, og så vidste man godt, hvem der kom langsomt frem i spurten mod dåsen. 3) Stirre ud i luften.

Alt i alt: Som om, I har det hårdt.