Da livet var allermest hårdt for Natacha Nikata Skytte, efter hendes lille søn Remi blev tvangsfjernet, udviklede hun et misbrugslignende forhold til cola, som stod på i flere år. Det skriver Her og NU.
- Det var en trøst, som folk ikke kunne tage fra mig. Jeg vidste godt, at cola feder, men jeg tænkte ikke over det. Jeg var ligeglad med mig selv, siger Natacha Nikita, som er kendt fra sin medvirken i reportageserien De unge mødre, til Her og Nu.
LÆS OGSÅ: De unge mødre: Inge Yvonne skal have nyt navn
Colaen dulmede hendes smerter, men prisen var 30 ekstra kilo over en periode på tre år. Men til sin 23-års fødselsdag i marts besluttede den unge mor fra Fyn sig for, at det skulle være slut med den usunde livsstil, som også indebar store mængeder slik på daglig basis.
- De 11 kilo røg udelukkende, fordi jeg stoppede med at drikke cola. I starten var det hårdt. Jeg fik ondt i hovedet og var meget træt hele tiden, men det forsvandt efter en måned, siger hun til Her og Nu.
LÆS OGSÅ: Natacha Nikita kæmper i skolen : - Jeg er ikke så dum
Siden fødselsdagen har Natacha Nikita, som går på HF, helt holdt sig fra cola og slik, og det har fået vægten til at vise 11 kilo mindre. Men Natacha Nikita drømmer om at smide 20 kilo til.
- I næste måned vil jeg også lave om på min kost. Så vil jeg spise mindre stivelse. Altså mindre brød og færre kartofler. Jeg vil ikke gå på kur, og jeg har ikke været på kur. Jeg vil bare leve sundere og tænke over, hvad jeg spiser. Jeg startede forsigtigt med at droppe cola, og nu vil jeg tage et lille skridt ad gangen, indtil jeg når mit mål, siger den 23-årige mor til Her og Nu.
Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med
I de sidste to år har Nikita Natacha haft en kæreste, som hun er meget glad for. Kæresten er også stærkt medvirkende til, at hun har valgt at ændre livsstil og har fået mod på livet igen.
Sønnen Remi er snart fire år og bor hos en plejefamilie. Kampen for at få Remi tilbage opgiver Natacha Nikita aldrig, og i næste uge får hun svar på sin sag hos Ankestyrelsen, skriver Her og Nu.
Se billeder af den unge mor og hendes søn: