Du kender det uden tvivl. Der er visse numre, du bare ikke kan sidde stille til, når de bliver spillet i radioen. Uanset om du egentlig kan lide den pågældende artist eller ej.
Det er der en grund til. En ny dansk undersøgelse viser, at vi mennesker foretrækker de beats, der ikke bare spiller lige ud af landevejen. Det skriver Videnskab.dk.
Et optimalt beat, der virkelig kan få os op af sofaen er et, der indeholder en såkaldt synkopering. Det betyder kort fortalt, at man har pillet lidt ved den forudsigelighed, der ellers præger mange beats. Når beatet bevæger sig lidt væk fra de faste rammer, er det, at vi får lyst til at bevæge os spontant.
Læs også: Sanger: Jeg er kedelig i sengen
- Vi finder større nydelse i et beat, der til dels lever op til vores forventninger, men samtidig ikke bliver alt for forudsigeligt. Det er for eksempel funk, hiphop og techno, hvorimod free-jazz kan blive for komplekst til, at man kan finde rytmen, forklarer Maria Witek, postdoc ved forskningsgruppen Music In The Brain på Aarhus Universitet.
Det er lige præcis i det øjeblik, hvor musikken efterlader et hul, hvor du ellers havde forventet en klavertone eller et trommeslag, at din krop sætter i gang.
Læs også: Christiane: Har været grebet af kropshysteri
- En af teorierne er, at vi får lyst til at fylde de huller ud i beatet, som synkoperingen skaber. Og det giver os lyst til at bevæge os spontant, siger Maria Witek til Videnskab.dk.
Følg Dagens.dk på facebook - altid gratis nyheder og underholdning
Eksempler på musikstykker, der indeholder en synkopering, er James Browns 'Sex Machine' og Pharrell Williams aktuelle hit 'Happy'.
Se sidstnævnte herunder og se, om du kan sidde stille.