"Moar, juuuuuuice! Moar, juuuuuuice! Moar JUUUUUUICE!". Skal jeg for en gangs skyld ofre de sidste 8 kr. for pakken med den lave fedtprocent eller i stedet følge princippet om, at hver en krone sparet er en krone tjent? Mens jeg står og veksler mellem to pakker hakket oksekød, kan jeg mærke, hvordan det flår og river i mit ene bukseben, som var mit ben det sidste stykke kød i verden og min søn en meget sulten 2-årig løve.
Jeg afbryder mit indre mad-regnskab og kigger ned, for at se hvad pokker det er for et postyr, og minsandten om ikke det er majestæten, der med sit nuttede smil og forventningsfulde øjne, befaler juice til rigets statsmagt. Nu.
Jeg kigger mig lidt omkring og smiler høfligt til de øvrige netto-besøgende, inden jeg sætter mig ned og overskudsagtigt anerkender min søns pludselige og insisterende trang til juice, samtidig med jeg forklarer ham, at det er tirsdag eftermiddag og derfor ikke juice-tid.
Læs også: Forældre stå sammen! Vi kan tæmme de små terrorister
Efterfølgende instruerer jeg ham endnu engang i, at hvis man vil i kontakt med mor, må man ikke slå, men prikke eller ae. Han puster på mit ben og aer det forsigtigt, klapper hænderne "færdige" (som tørrer han skidt af sine hænder) og putter stolt to kartoner juice op i børneindkøbsvognen, samt en 6-pak, hvoraf han vil have den ene NU! Nå.
Den logiske forklaring med tirsdag eftermiddag virkede altså ikke. Pyt. En juice han får, selvom de 8 sparede kroner gav bagslag med juice for 32 kr. Første fejl: Mor er ikke konsekvent ved nej'erne, og det kostede oven i hatten lige 24 kr.
Jeg kigger op og ser en moden dame (læs: ældre) kigge på mig med et stramt og dømmende blik. Et blik der mest af alt minder mig om sundhedsplejerskens reaktion, da jeg fortalte, at jeg ammede min 10 uger gamle søn i søvn til alle hans lure: "Sikke en uvane!". Og dér slår det mig, hvor mange ting min gamle sundhedsplejerske egentlig ville rynke på næsen over, hvis hun så vores familie nu.
Læs også: Ung mor bruger kokosolie som tandpasta: Mit barn skal ikke proppes med flour
Vi blæser en hat for eksperternes regler og laver vores egne - naturligvis med en masse fine forklaringer som belæg, når folk spørger "Hvorfor gør I sådan?" eller "Må han virkelig det?". Gad vide om hun ville indstille os til kommunen.
Dagen starter oftest ved stuebordet med havregrød i sofaen og tegnefilm på skærmen. Ligeså meget fordi mor og far synes, det er hyggeligt, men jeg er ret sikker på, at sundhedsplejersken ville have en lang og meget klog forklaring på, hvorfor det er sundest at sidde ved spisebordet.
Måske optager man mere næring derovre. Anden fejl. Om eftermiddagen er der da heller ikke noget til hinder for en lille is eller hjemmebagt kage. Han er oven i købet med i hele bageprocessen, hvilket, (hvis jeg selv skal sige det), er meget pædagogisk, stimulerende og udviklende for ham. Men okay, helt ærligt. Sukker og søde sager i hverdagen? Tredje fejl.
Som lille ny-mads-spisende måtte han også gerne lege med maden, og det var oftere reglen end undtagelsen, at hele bordet, stolen, gulvet og han selv var fuldstændig smurt ind i makrel og mayonnaise og at under en tiendedel rent faktisk ramte munden. Men mens alle andre havde travlt med at fortælle os, at det var noget værre svineri, var vi overbeviste om, at det skulle være sjovt og en god oplevelse at spise mad, at det stimulerede hans sanser, og at det jo bare kunne tørres op. Fjerde fejl.
Læs også: Her er billedet, som fik denne mor i fedtefadet
Hvis ikke, han vil spise, hvad der bliver serveret til aftensmad, bliver han altid tilbudt yoghurt, rugbrød eller havregrød, hvilket jeg også er ret sikker på, at jeg et eller andet sted har læst, er helt forbudt, hvis man vil have et sundt og ikke-kræsent barn. Femte fejl.
Han kommer ikke dagligt i bad og får sjældent vasket hår. I stedet vasker vi ham og sætter ham ved håndvasken, når vi vasker op. Det kan ligegodt være det samme, og jeg går sådan set heller ikke selv i bad hver dag, eftersom jeg har erfaret at huden udtørrer. Så hvorfor skulle jeg udsætte ham for det, bare fordi eksperterne "anbefaler" det? Sjette fejl.
Dertil kommer tandbørstning på gefühlen/efter majestætens humør, cirka to timers tegnefilm om dagen, lejlighedsvis junkfood med fire kyllingenuggets og to-tre pomfritter med mayonnaise fra McDonald's og daglige hoppeture i sofaen samt han nogenlunde selv bestemmer, hvornår han har tøj eller ble på og hvornår han er splitterravende nøgen. Syvende, ottende, niende, tiende, ellevte fejl.
Sidst (men helt sikkert værst!) har vi aldrig indført "fald selv i søvn"-rutinen her i huset. Du ved, den der rutine, som er altafgørende for hvor 1. opdraget og dygtigt dit barn er og 2. konsekvent, myndig og kompetent du er som forælder. Rutinen som kan trumfe alle de andre forældre, hvis den lykkedes.
Læs også: Efter jeg er blevet mor, ånder frygten for døden mig i nakken
Gennem tiden har vi haft mange forskellige rutiner - altid justeret efter vores søns daværende behov. Vores nuværende periode er dog lidt anderledes og helt sikkert strengt forbudt, hvis vi skal forvente nogensinde at få et selvstændigt barn, der kan løsrive sig fra mor og far.
Alligevel slutter hver dag af på hans værelse, på en madras på gulvet, hvor vi ligger tæt og putter med ham. Han elsker nærheden og vil derfor altid gerne i seng. Efter cirka 10 minutter sover han tungt, vi lister ud fra hans værelse og bevæger os lydløst ned ad trappen. Han bliver først lagt op i sin seng, når vi går i seng et par timer senere ,og her sover han så til næste morgen. "Fy for den! Det er jo på ingen måde holdbart." Tolvte fejl.
Hvis man skal vurdere barnets grad af opdragelse efter eksperternes råd, er mit barn et af de mest uopdragne børn, der nogensinde er født. Til gengæld er han den mest kærlige, omsorgsfulde og glade dreng man kunne ønske sig - og det er trivsel for os.
Omvendt kan man sige, at hvis jeg fulgte reglerne, havde jeg til gengæld været 24 kr. rigere...
Indlægget er skrevet af Nanna Just for Dagens.dk. Hun er Stud. Cand.mag, mor til Lucas på to år og har bloggen klummeliv.dk.
Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler:
