Glad Geggo afslører: Jeg har taget 20 kilo på

Ninna Andreasen

401 uger siden

|

14/04/2017
Stephanie Geggo fra Familien fra Bryggen er lykkelig over sine kurver og former.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Lille Alba kom til verden sidste år, og den 5. februar i år kunne Familien fra Bryggen fejre sit yngste medlems første fødselsdag.

Selvom der er gået lidt over et år, siden Alba gjorde sin entré, er hendes mors krop ikke helt tilbage i sin gamle form. Men det er Stephanie Geggo ingenlunde ulykkelig over. Tværtimod, skriver Realityportalen.

Der er kommet syv kg på siden før graviditeten, og alt i alt er hun 20 kg tungere, end hun var for nogle år tilbage.

- Det kommer, når det kommer, og jeg træner nu og er igang igen. Jeg vil også sige, at når jeg ser billeder af mig selv fra før i tiden, hvor jeg vejede næsten 20 kilo mindre end i dag, og min krop og mit ansigt var helt anderledes, så synes jeg, at de kilo, jeg har nu, har gjort mig godt. Dengang vejede jeg omkring 50 kilo og var meget tynd, og jeg synes godt, at kvinder må have lidt. Sådan som jeg er nu, hvor jeg ikke et siv i luften, det har jeg det fint med, siger hun.

Det eneste ved sin krop, som Geggo godt kunne undvære, er det, hun med egne ord kalder sine ”ridelår”. Dem har hun dog altid haft og efterhånden accepteret.

– Min krop har stået bedre og været flottere, og den har været syv kilo mindre inden fødslen sammenlignet med nu. Men det tager jeg med. Jeg er ikke sådan en, der græder over det. En lille smule, når jeg skal prøve tøj, og min mave er lidt irriterende, men ellers ikke, siger Geggo.