Børn har en livlig fantasi. Nogle gange i skræmmende høj grad. På det sociale medie Reddit har forældre, lærerer, søskende og barnepiger fortalt de mest uhyggelige historier, som børnene har fortalt dem.
Du vil vænne dig til at dræbe
- Moderen til en af mine elever fortalte os til et møde, at hun var bekymret, fordi hendes syv-årige søn talte om en usynlig mand, som talte med ham og legede med ham på hans værelse. Han sagde, at spøgelset hed Kaptajnen og var en gammel, hvid mand med skæg. Barnet fortalte sin mor, at Kaptajnen fortalte ham, når han blev stor, ville det være hans opgave at slå folk ihjel, og Kaptajnen ville fortælle ham, hvem der skulle dø. Barnet græd og sagde, at han ikke vil slå ihjel, når han bliver stor, men Kaptajnen sagde til ham, at han ikke havde et valg, og han ville vænne sig til at slå ihjel efter lidt tid.
Slog usynlig familie ihjel
- Min lillebrors usynlige ven Roger boede under vores sofabord. Roger havde en kone og ni børn. Roger og hans familie levede fredeligt side om side med os i tre år. En dag sagde min lillebror, at Roger ikke ville være her mere, fordi han havde skudt og dræbt ham og hans familie. Jeg ved ikke, om han kan huske det her, men hans mangel på anger var meget uhyggelig.
Jeg vil ikke dræbe far
- Da min bror var lille, lod han som om, at engle talte til ham hvert sekund. En dag hørte min mor ham sige: "Jeg kan ikke slå ham ihjel! Han er min eneste far!
Fik besøg af død farfar
- Min datter fortalte mig engang om en mand, som kom ind på hendes værelse hver aften og lavede korsets tegn på hendes pande. Jeg troede, at det bare var en drøm. Så sendte min svigermor nogle familiefotos til os. Min datter så direkte på billeder af min mands far (som havde været død i 16 år) og sagde: "Det er manden, der kommer ind på mit værelse om aftenen!" Min mand fortalte mig senere, at hans far altid alvede korsets tegn på hans pande, da han var lille.
Læs også: Tre-årig dreng husker sit tidligere liv - udpeger lig, morder og våben
Du skal dø i aften
En fyr fortæller om engang, han var med sin kammerat hjemme. Kammeraten skulle hente noget på overetagen.
- Mens jeg ventede på, at han kom ned, kom hans lillesøster hen til mig og sagde: Icy sagde, at jeg skulle spørge dig, om du ved, hvornår du skal dø." Jeg grinede nervøst, morbidt spørgsmål, ikke? Men jeg kendte godt til Icy, hendes usynlige ven. Jeg havde endda hjulpet hende med at tegne ham engang. Så jeg legede med og sagde: "Nej, selvfølgelig ikke! Ingen ved det. Forhåbentligt når jeg er meget gammel." Pigen rystede på hovedet og sagde: "Nej, Icy vil have, at jeg fortæller dig, at det sker i aften." Og så gik hun sin vej.
Blodige venner
- Et barn, jeg plejede at babysitte, havde usynlige venner. De var døde. En havde ikke noget hoved. En var en gammel dame. De var begge blodige. Den uden hoved havde indvolde, der stak ud af halsen.
Døde på Titanic
- Da min søn var fire år, så vi en dokumentar om Titanic. Der var et en tegning af keddelrummet, og kameraet panorerede fra venstre mod højre over tegningen. Han pegede på fjernsynet og sagde: "Det er forkert. Kedlerne var på den anden side. Og jeg var lige der." Og han pegede på et lille sted i keddelrummet. "Det var der, jeg var. Og det er derfor, at jeg ikke kan lide vand nu."
Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med
Emily styrede familien
En husker, at hendes lillesøster havde en usynlig ven ved navn Emily, da hun var seks-syv år.
- Jeg husker en bestemt dag, hvor min bror gik forbi hendes værelse, og min søster sad midt i hendes værelse, men hun vendte sig om og hvæsede ad ham. Han blev skidebange. Han fortalte mig, at det ikke engang lignede min søster. Mine forældre løb op til hendes værelse, og jeg kunne høre min søster skrige og skrige så højt, hun kunn: "Gå ud!". Jeg har ingen anelse om, hvad der skete på det værelse, men jeg løb ned for enden af trappen, og skrigeriet stoppede. Jeg så mine forældre holde om min søster, mens de græd, og hun hulkede også. Jeg har spurgt hende om det i dag. Hun er 24 nu. Hun fortalte mig, at Emily plejede at sige, at hun skulle gøre forfærdelige ting ved sig selv. Hun var flere gange vågnet op på taget uden at kunne huske, hvordan hun var endt der. Det er ikke løgn. Emily hadede tilsyneladende mine forældre, så hun vendte min søster mod dem. Hun hader at tale om det, så jeg har aldrig spurgt hende til den aften. Det skete alt sammen i mit gamle hjem. Da vi flyttede in i et andet hus, forsvandt Emily.
Det Onde kommer
- En dag, da min datter var omkring tre år, talte hun i sin legetøjstelefon, da jeg kom ind på værelset. Hun lagde røret på og sagde til mig (i en flad stemme og udtryksløst ansigt): "Det Onde kommer."
