55.000 likes på 6 dage: Ronni griner sig gennem platte jokes

Ann Katrine Warren

|

31/07/2013

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Han er hårdt pumpet, har masser af tatoveringer og så serverer han den ene platte joke efter den anden. Ronni Garner har på under en uge fået stor opmærksomhed og mere en 55.000 likes på sin nyoprettede Facebook-profil.

Opskriften er simpel; Et videoklip hvor Ronni storgrinende fortæller en ofte temmelig tåbelig joke, som han formentlig selv har opfundet til lejligheden.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder

Flere af de platte vittigheder er visuelt båret. Som klippet, hvor Ronni er ude at køre en aftentur. Men han er selvfølgelig ikke alene, fortæller spasmageren til kameraet.

Det er faktisk så sjovt, at Ronni selv har svært ved at få fortalt, hvem han er sammen med. Men det er jo Verner - auto-verner, som bliver afsløret, da komikeren drejer kameraet i retningen af autoværnet langs vejen. 

Fik du den? Ronni griner i hvert fald, og det gør en hel masse danskere tilsyneladende også.

LÆS OGSÅ: Suzanne Bjerrehus: Ud med halalslagtning - ind med frikadeller og leverpostej

Hans Facebook-profil får time for time flere likes. Måske hjulpet godt på vej af Anders Breinholt, som på Twitter udråbte Ronni Garner til et facebookfænomen

Tjek Ronnis profil  og se om du falder for hans humor. Men vi advarer om, at det er mere end almindeligt plat.