Den australske fyr Ruby Rue har en kæmpe fordel, eller det vil sige bagdel, der muligvis kan skubbe Kim Kardashian af pinden som kvinden med den vildeste numse på internettet:
Ruby har en kuglerund numse – sig hej til dén her:
Foto: Instagram Ruby Rue
Den kun 18-årige gut viser således tilfreds sin popo frem på det sociale medie Instagram, hvor omkring 3.000 følgere pt. hylder måsen.
Foto: Instagram Ruby Rue
Ruby havde opbygget en profil med over 80.000 følgere, men den blev hacket og er dermed udbrugelig, ligesom hackerne fik adgang til hans konti og computer i angrebet, som Ruby kalder ekstremt personligt.
Foto: Instagram Ruby Rue
Han bruger dele af sin profil til at udbrede budskaber pro homoseksuelles rettigheder, og det kan blandt andet have provokeret hackerne, antyder Ruby selv.
Flere følgere vender dog gladeligt tilbage til at følge ham og hylde Rubys krop.
Store dele af hans Instagramprofil (den nye såvel som den gamle, der blev hacket) handler udelukkende om hans mås, der siger "hej" eller andet kortfattet, men synet i sig selv får tusinder af brugere til at interagere med og måbe over hans opslag.
Han afslører på profilen, at der ligger hårdt arbejde bag de faste baller, og at han elsker sport, der kan træne dem endnu fastere.
Hvad synes du om resultatet af hans hårde arbejde?