17 ting kvinder uden børn ikke gider høre

Redaktionen

10 år siden

|

08/08/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Vi mennesker er utrolig gode til at kloge os på hinandens vegne. Og når man vælger at leve sit liv anderledes end normen, møder man mange dumme spørgsmål og kommentarer. Især har folk svært ved at forstå, at der findes kvinder, der ikke ønsker mand, børn og hus med stakit.

Buzzfeed har samlet en liste over dumme bemærkninger, som kvinder uden børn bare ikke gider høre på mere.

Ringer dit biologiske ur ikke endnu?
Næ, men nu ringer pizzamanden vist på døren.

At få børn er den bedste beslutning, jeg har truffet
... Og ikke at få børn er den bedste, jeg har truffet indtil videre!

Børn giver livet mening
Mit liv har rigelig mening, tak.

Læs også: Derfor skal du have sex med din mand hver dag

Det må være rart ikke at have ansvar
Ja, for arbejde, bolig, venner og familie har jo absolut INTET med ansvar at gøre, vel?

Du har jo en udløbsdato
Det har den her samtale også!

Du ville ellers være en god mor
Ja, men behøver jeg?

Vil du ikke have nogen til at tage sig af dig, når du bliver gammel?
Det er det, vores velfærdssystem er til for. Og det er desuden en sløj grund til at få børn.

Du skal nok ændre mening
Aha. Du er tydeligvis synsk.

Det må være rart at have så meget fritid
Bare fordi, jeg ikke har børn, sidder jeg altså ikke bare og æder slik hele dagen!

Læs også: Har par virkelig sex på fødestuen? Ja, de har!

Jeg ville ønske, at jeg kunne sove længe
Men det har du selv valgt fra. Lige som jeg har valgt det til.

Måske fortryder du, at du ventede så længe?
Og måske fortryder du, at du overhovedet fik børn, men det har du heller ikke brug for at få pointeret.

Du må være så ensom
Næ.

Hvad hvis dine forældre ikke havde fået dig?
Ja, hvad så?

Du går bare gennem en fase
Hvis du med fase mener, at jeg følger mine drømme, så ja.

Du er egoistisk
Nej, det ville være egoistisk at få et barn, der ikke er ønsket.

Men denne by er ikke et godt sted at opfostre et barn!
Fint! For det er jeg jo heller ikke i gang med...

Sådan havde jeg det også en gang. Så blev jeg voksen
Du er ikke mere voksen, fordi du har børn. Punktum.