En amerikansk kvinde fik sin drøm opfyldt, da hendes kræftsyge far førte hende op ad kirkegulvet i sidste måned, da hun blev gift i Ohio.
Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og information
56-årige Scott Nagy holdt sit store løfte til sin datter Sara, om at han, uanset hvad, ville føre hende til alters i kirken på hendes store dag.
- Det var et løfte, jeg afgav i marts: at jeg ville være til stede ved hendes bryllup. Hun er min prinsesse. Hun er min eneste datter, siger den stolte far til avisen Plain Dealer.
Den uhelbredeligt syge far ankom til kirken i ambulance. Iklædt festtøjet lå faren i sin hospitalsseng og blev skubbet ind i kirken, som var fyldt med venner og familie.
Med klapsalver og tårer løbende ned over kinderne overværede gæsterne det spektakulære bryllup, hvor Scott i sin hospitalsseng førte en meget rørt Sara til alters og gav hende væk til gommen.
LÆS OGSÅ: Døende far når ikke datters bryllup: Laver rørende ceremoni på hospitalsstue.
- Det hele fandt på plads. Han havde været med hele vejen, og der var intet som skulle afholde ham fra at være med til finalen, siger Scotts kone, Jean til avisen Plain Dealer.
Efter ceremonien i kirken blev Scott kørt tilbage til hospitalet, hvor han sendte en Skype-skål til brudeparret og gæsterne under middagen.
SE DEN RØRENDE YOUTUBE-VIDEO FRA FOX NEWS HER: