Det er muligvis smart med flere kærester på én gang. Men det er kun indtil, kæresterne finder ud af, at de deler manden med andre - og rotter sig sammen mod ham.
Det var tilfældet for 20-årige Charlie Fischer, skriver engelske mirror.co.uk.
Læs også: Er du selv skyld i din mands utroskab?
Han blev i den grad konfronteret med sit utroskab, da han landede i Luton lufthavn ved London, efter at have været på ferie. Her stod de tre piger, som han alle havde været utro, klar i ankomsthallen.
De jagtede ham, mens de råbte “løgner, løgner, løgner”. Han fik travlt med at komme ud af lufthavnen, og skyndte sig ind i en bil, som blev ført af hans bedstemor.
Charlie Fishers utroskab blev afsløret, da hans ene kæreste,17-årig Becky Connery, fandt en besked på Charlies telefon fra en pige kort inden han tog på ferie i Tyskland. Becky Connery ringede pigen op, som ønsker at være anonym, men som viste sig at være en 20-årig kæreste til Charlie Fisher. De to piger fandt frem til Charlies tredje kæreste på Facebook - 19-årig bartender Lizzie Leeland-Cunningham.
Læs også: Tre tegn på din kone vil være dig utro
Pigerne blev enige om at overraske Charlie Fisher i lufthavnen og så frem til at se hans reaktion, når de alle tre ville tage imod ham samtidig.
Becky Connery fortalte om overraskelsen på twitter - nu er afsløringen kommet ud til over 20.000 personer.
Becky Connery forklarer på twitter, hvorfor hun valgte at afsløre ham på denne måde.
- Det er ikke længere det 16. århundrede, hvor mænd er kvinder overlegen. Derfor synes jeg, at han fortjente at blive eksponeret med sit utroskab, skriver hun på twitter.
Læs også: Derfor søger utro kvinder sex i stedet for skilsmisse